Privatlivspolitik

Senest opdateret 8. september 2026.

Hvem er ansvarlig

3pforlaget.dk drives af Nanoq Cards ApS, CVR 40729623, under binavnet 3P Forlaget. Har du spørgsmål om dine oplysninger, så skriv til info@3pforlaget.dk.

Hvad sitet gør, og hvad det ikke gør

Sitet er et rent præsentationssite. Der er ingen webshop, ingen brugerkonti, ingen kontaktformular og ingen nyhedsbrevstilmelding, og vi indlejrer ikke indhold fra andre tjenester. Links til YouTube, bibliotekernes sider, boghandlere og andre sider fører dig væk fra sitet, og derfra gælder deres egne vilkår.

Skrifttyper og billeder ligger på vores egen server, så din browser henter ikke noget fra tredjeparter, når du læser sitet, medmindre du har sagt ja til måling af trafik.

Måling af trafik

Vi bruger Google Analytics 4 til at se, hvor mange der besøger sitet, hvilke sider der læses, og hvor besøgene kommer fra. Det sker kun, hvis du trykker ”Tillad cookies” i banneret. Trykker du ”Afvis”, eller trykker du ingenting, indlæses Google Analytics slet ikke, og der sættes ingen cookies.

Siger du ja, sætter Google Analytics disse cookies:

  • _ga: skelner besøgende fra hinanden. Udløber efter 2 år.
  • _ga_G-PM8BG4H0NX: holder styr på et besøgs sider. Udløber efter 2 år.

Google behandler oplysningerne på vores vegne som databehandler. IP-adresser forkortes af Google, før de gemmes, og vi har ikke slået annoncefunktioner eller deling med Googles øvrige tjenester til. Grundlaget for behandlingen er dit samtykke.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage eller ændre valget via ”Cookieindstillinger” nederst på hver side. Så vises banneret igen. Vil du også slette de cookies, der allerede er sat, gør du det i browserens indstillinger.

Det, sitet husker i din browser

Sitet gemmer to ting lokalt i din browser, i det, der hedder localStorage. Det er ikke cookies, det sendes ikke til os eller til andre, og det indeholder ingen oplysninger om dig som person:

  • cookiesamtykke: om du har sagt ja eller nej til måling, så banneret ikke vises igen.
  • tema: om du har valgt lys eller mørk tilstand.

Serverlogfiler

Vores webhotel hos one.com fører almindelige serverlogfiler med IP-adresse, tidspunkt, den side der blev hentet, og browsertype. Det sker af tekniske og sikkerhedsmæssige grunde, og logfilerne slettes automatisk efter en kort periode hos leverandøren. one.com er databehandler for os.

Når du skriver til os

Skriver du til info@3pforlaget.dk, gemmer vi din mail, så længe det er nødvendigt for at svare og følge op på sagen. Handler mailen om rettigheder, oversættelse eller andet samarbejde, gemmer vi den så længe, samarbejdet varer, og derefter så længe bogføringsloven kræver.

Dine rettigheder

Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, til at få dem rettet eller slettet, til at få behandlingen begrænset, og til at gøre indsigelse. Skriv til info@3pforlaget.dk, så svarer vi hurtigst muligt.

Er du utilfreds med den måde, vi behandler dine oplysninger på, kan du klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk.

Ændringer

Ændrer vi noget i, hvad sitet gør, retter vi denne side og datoen øverst.