The Missing Link (1976)

Dette er et oplæg af Sydney Banks. Du kan få en dybere forståelse af hans budskab ved at lytte til dette bånd flere gange.

---

Livets spil udspiller sig med en FRI VILJE og et FRIT SIND, og det hele udspringer af en guddommelig bevidsthed – fra Gud, eller det vi kalder Gud. Og Gud er energien i alt – og jeg mener virkelig alt.

Psykologisk set kan livets spil forklares sådan: Når man indser, at man blot skal give slip på sit ego og sin følelse af vigtighed og bare være sig selv – præcis den man er – så finder man hemmeligheden til himlen her på jorden.

Vi har alle det, man kalder en FRI VILJE og et FRIT SIND. Hver eneste levende sjæl besidder en FRI VILJE og et FRIT SIND. Og denne frie vilje og dette frie sind kan ingen – absolut ingen – tage fra dig. Det er dit eget. Men der er en lille hage ved den FRI VILJE og det FRIT SIND, for det er netop dem, der holder dig fanget. Det er dem, der holder dig i helvede og i uvidenhed. For du har valgt at bruge din egen frie vilje i dette livsspil, i denne illusion, i stedet for at overgive din såkaldte frie vilje til Guds VILJE.

For i virkeligheden er Guds VILJE den eneste vilje, der findes. Den eneste årsag til, at den FRIE VILJE og det FRIE SIND overhovedet eksisterer, er, at det er sådan, vi spiller spillet – livets spil – gennem vores {personlige} SIND. Og det er netop vores {personlige} SIND, der forhindrer os i at se hemmeligheden – hemmeligheden om, at vi alle udspringer af en guddommelig bevidsthed, og at vi er én guddommelig tanke.

Hele universet… er én guddommelig tanke. Og inden for denne guddommelige tanke findes der millioner og millioner af bevidsthedsniveauer. Og jo tættere du kommer på din guddommelige tilstand, på denne lykke og forståelse, desto mindre vil det {personlige} SIND blande sig i livet.

For det er netop dette {personlige} SIND og dets overbevisninger, der skaber alle verdens problemer. Overbevisninger – overbevisninger fra det {personlige} SIND.

Og det er det, vi lærer at gøre: At give slip på egoet, hvilket fører til at give slip på overbevisninger, som igen fører til at give slip på vrede, uvidenhed, sygdom, og så videre og videre.

Det er den absolutte, ultimative hemmelighed til alle problemer i universet – {løsningen findes} ved at hæve dit bevidsthedsniveau. Ikke {ved at lære} mere information – vi har {allerede} masser af det. Vi har information i overflod – men information fra det {personlige} SIND, fra det INTELLEKTUELLE SIND, kan ikke løse problemet. Du må bag om MENNESKETS SIND til det UNIVERSELLE SIND.

Og det er det, vi gør – vi forsøger at forklare livets spil, så du kan få et glimt af det UNIVERSELLE SIND – det, vi kalder det GUDSBEVIDSTE SIND.

Det første glimt af dette {GUDDOMMELIGE} SIND er en helt fantastisk rejse, som alle i verden søger. Det åbner dine øjne for religion. Det lader dig se, at alle religioner i virkeligheden er én. Det lader dig indse, hvor enkelt livet er. Det lader dig indse, at du ikke er den, du tror, du er. Du er noget smukkere… noget langt bedre… noget helt vidunderligt.

For hvis man fjerner det {personlige} SIND, er alt, hvad der er tilbage, det GUDSBEVIDSTE SIND, som er GUD. Jeg siger ikke, at alle vil nå denne tilstand – mange søger ikke engang efter den tilstand – vid blot, at den eksisterer. Det er det vigtigste.

Når du først er begyndt på din rejse – hvilket du gør lige nu – så er mit råd: Giv slip på den. For så længe du stadig søger, siger du {i bund og grund}, at du ikke har fundet det, og jeg fortæller dig lige nu: Du har det allerede. Alle har det. Du ville slet ikke være her, hvis du ikke havde det. Alt er ét HØJESTE SIND, og vi udspringer alle fra dette HØJESTE SIND. Alt er en bevidsthedstilstand. Fuldstændigt. Alt. Hele det univers du ser, er en bevidsthedstilstand. Det er en illusion. Det eksisterer ikke. Det eksisterer kun for det {personlige} SIND.

Hvis du vil finde hemmeligheden til lykke, skal du starte med at tro på det her. Men når du først tror på det, må du gå et skridt videre end {bare} at tro. Du skal vide det med sikkerhed – som et faktum. For det er faktisk det, verden er: En række små fakta. Virkelig! Bare nogle få små fakta.

Du kan beskrive hele verden og alle dens hemmeligheder med nogle få små fakta. Men de fakta er så kraftfulde, at det ville tage tusinder af år at forklare bare ét af dem. Det eneste, man kan gøre, er at blive ved med at tale. Enhver levende sjæl på jorden kan høre sandheden, når den bliver sagt.

Det er derfor, at alle mennesker gennem århundreder – helt siden tidernes morgen – er blevet tiltrukket af den ene eller anden form for religion. For et sted inderst inde ved enhver levende sjæl, at de er Gud, at de kommer fra den guddommelige skaber – det ved de bare. For alt er Ét. Alt er Ét. For alt er Gud.

Glem alt om personen, der taler. Se på fakta, og lyt kun til fakta. Det er hemmeligheden til at finde alt det, du nogensinde har ledt efter. Det står i Bibelen – i alle de Bibler, vi kender til. Det står i bøger overalt, hos profeter, hos undervisere… du kan finde den reneste sandhed skrevet på en væg i et supermarked… du kan høre ekspedienten tale den reneste sandhed… hvis du kunne høre det, ville du være evigt lykkelig. Men vi hører det ikke.

Vi bruger konstant tid på at fortælle hinanden, hvem vi er, hvad vi er, hvor lykkelige vi er, eller hvor fastlåste vi er. Vi bliver ved og ved. Vi fortæller faktisk hinanden præcis, hvor vores problemer kommer fra…

Den bedste måde at se dette på, er med humor. Hvis du prøver at finde svaret gennem negativitet, finder du det aldrig. Hvis du leder i sorgen, finder du det aldrig. Hvis du prøver at finde det med alvor, finder du det aldrig. Du er nødt til at finde det gennem lykke – for det er jo netop det, du leder efter. Og hvis du ikke er villig til at acceptere lykken, kan du slet ikke acceptere dit guddommelige indre væsen – for det er jo netop dit guddommelige indre, der skaber lykken, når alt det negative er væk.

Det er egentlig ret sjovt, at mange dømmer os, fordi vi morer os. De siger, vi ”altid ler” og ”ikke er seriøse”. Men man skal ikke tage det for ”seriøst”, for denne her forståelse fjerner behovet for alvor. Alvor er bare et spil, der holder os fast i den tilstand, vi er i… i helvede det meste af tiden. Tag aldrig noget for alvorligt.

Forstå det, og alvoren forsvinder. Tag det med ind i dit job eller din forretning. Du skal selvfølgelig tjene penge – det er sund fornuft – men hvis du ikke tager det ”alvorligt” og gør det samme, vil du tjene præcis det samme! Faktisk er det langt, langt bedre, for du har det sjovt, mens du gør det! Du er nødt til at fjerne alvoren.

Nogen tænker: ”Jamen, hvordan kan jeg slippe alvoren, når…” og har så en million grunde til, hvorfor de ikke kan være glade. Men med den viden, vi taler om nu, skal vi blot få øje på et lille faktum – én enkelt ting. Og pludselig vil alvoren forsvinde, fordi vores virkelighed ændrer sig – simpelthen fordi vores bevidsthedsniveau er steget. Og det er livets hemmelighed: at hæve bevidsthedsniveauet.

Det er den eneste måde, verden nogensinde kommer til at løse sine problemer på – uanset om det er ægteskaber, sultende børn, skolerne eller samfundet generelt – helt og holdent. Det er sådan, det skal gøres. Det er vejen til at rense universet, ikke kun for den ydre forurening, men for forureningen inde i vores hoveder; det forkerte bevidsthedsniveau – et lavt bevidsthedsniveau præget af uvidenhed. Det er dér, forureningen ligger. Den er ikke udenfor. Det er det indre, der skaber det ydre, okay?

Så det er VORES SIND og VORES FRIE VILJE, der har skabt det kaos, verden befinder sig i i dag. Den eneste måde, man kan fikse det på, er ved at gøre sit sind sundt, rent og forstående – og så vil verden udenfor ændre sig. Det er derfor, det er tåbeligt at forsøge at ændre verden omkring sig. Det kan ikke lade sig gøre - det kan det simpelthen ikke.

Det er umuligt at ændre den ydre verden; vi kan kun ændre os selv. Når vi ændrer os selv, vil verden omkring os forandre sig. Vi oplever den anderledes, fundamentalt anderledes – fra et andet bevidsthedsniveau. Og når vi har fundet det bevidsthedsniveau, så spreder vi det ved vores blotte tilstedeværelse på jorden. Det er derfor, at øgning af bevidsthedsniveauet er den eneste vej til at løse alle problemer.

Det {personlige} SIND… alt er jo i virkeligheden en illusion, ikke? Det glemmer vi ofte. Vi har menneskets sind med dets frie vilje, men vi har også det UNIVERSELLE SIND, Guds SIND. Husk derfor ikke at tænke på Gud, som du måske har {gjort} tidligere. Prøv at betragte det, vi kalder Gud, med helt nye øjne. Læg alle dine forestillinger til side for en stund. Uanset om du ser Gud som en mand med stort skæg, som et rundt eller fladt objekt, eller som en ”han” eller en ”hun” – prøv blot at give slip på dine gamle opfattelser af Gud.

Indse blot, at ”alt” – dér hvor der hverken er en begyndelse eller en ende, men blot er ”alt” – er Gud. Dette ”alt” er energien i alle ting. Det er intet, okay? Det er intet. Dét er Gud. Intet. Den store Intethed. Men fordi vi har følt os nødsaget til at give det et navn, har vi kaldt det ”Gud”. Men når vi sætter navnet ”Gud” på det, skaber vi et sekundært objekt. Fjern det sekundære objekt. Hver gang du hører ordet Gud, så fjern det sekundære objekt og tænk i stedet på dette rum. Dette ”Intet”. Og ud fra denne store ”Intethed” opstår alt, gennem vores BEVIDSTE SIND – vores GUDBEVIDSTE SIND. Alt kommer til verden via et GUDSBEVIDST SIND. Det er den direkte forbindelse mellem Gud og mennesket.

Og det er derfor, at denne glemte forbindelse, dette ”missing link”, er det, menneskeheden har søgt efter siden tidernes morgen – the missing link. The missing link opfattes som noget materielt - som en forklaring på menneskehedens mirakler siden tidernes morgen osv. Men sådan er det ikke – det er det virkelig ikke. The missing link er en bevidsthedstilstand – det er en Guds bevidsthedstilstand, der findes inde i os alle sammen. Det er den glemte forbindelse mellem forside og bagside, mellem inderside og yderside, mellem top og bund.

The missing link befinder sig midt imellem, og er en bevidsthedstilstand. Efterhånden som denne bevidsthedstilstand udfolder sig, og folk begynder at kunne høre det, bevæger de sig alle sammen mod den samme bevidsthedstilstand og finder the missing link.

Når du finder the missing link, opdager du vildfarelsen bag det, du kalder religion. Religion kan ikke rigtig defineres. For hvis du siger, du er katolik, er du ikke religiøs. Hvis du siger, du er protestant, er du ikke religiøs. Hvis du er jøde, er du ikke religiøs. Hvis du siger, at du er en bestemt ting, har du misset pointen. Det har du, fordi du har taget nogle overbevisninger til dig, om at ”min tro er bedre end din tro.”

Det er faktisk overbevisningen, der er religionen. Men den reneste religion er faktisk blot sandhed. Simpel sandhed, simpel snak - ordet. Hemmeligheden ligger i ordene. Men for at få hemmeligheden manifesteret i den ydre verden, skal den komme gennem the missing link. Vi har alle sammen den indre kraft, der giver adgang til the missing link, når som helst vi ønsker. Hvert sekund. Men det sker ikke så tit, fordi vi bliver fanget af livets spil og af illusionen. Det er virkelig smukt, når vi accepterer dette {faktum}.

Tidligere ville jeg have mødt enhver omtale af Gud med en kontant afvisning. For mig gav det ingen mening – hvilket var naturligt, for jeg havde jo tanker om det. Jeg havde mine overbevisninger om, hvad Gud var, og hvad Gud ikke var. Det er umuligt for det menneskelige sind at begribe, hvad Gud er, ej heller hvad mennesket selv er. Først når vi går bag om vores {personlige} SIND, kan vi erkende Gud. Når vi indser, hvad Gud er, opdager vi, at vi og Gud er ét. Alt er ét.

Den levende sjæl med sin FRI VILJE og FRIE SIND udgør blot en forsvindende lille del af universet. {Den er} så lillebitte, at man næsten ikke kan få øje på den. Men fordi alt er Gud, så er den også Gud. Det er ligesom en tåre: Den har ingen kraft i sig selv - den falder bare. Men hvis den lander i Atlanterhavet, så får den Atlanterhavets kraft, selvom tåren i sig selv blot er en lillebitte del af Atlanterhavet. Men når den smelter sammen med helheden, er det en smuk følelse. For det er den her energikilde, der afslører illusionen bag alle dine små usikre spil, al din ulykkelighed, og alle dine forestillinger. {Den} fortæller dig alt om din sygdom. Den er kuren mod alt.

Det er den simple sandhed. Og det smukke er, at du ikke behøver at gøre noget. Du skal blot lytte.

Hvis man forsøger {at anvende} ydre objekter til at søge ind i sig selv, er man stadig fanget i illusionen, mens man forsøger at komme ud af den. Man er nødt til at slippe det ydre og søge indad, for al sandhed findes i det indre. Man skal søge derind, hvor illusionen skabes. Og når man finder ind til det sted, hvor illusionen skabes, finder man helt naturligt alle livets små hemmeligheder.

Her er en smuk måde at finde dig selv på: Indse, hvor skizofren du er. Det er faktisk ret komisk – lad os sige, at du sidder og griner, fordi nogen lige har givet dig hundrede dollars, og du siger: ”Hold da op, hundrede dollars for ingenting! Jeg er virkelig glad.” Og så, helt ud af det blå, siger nogen: ”Jeg har lige lavet en bule i din bil.” Så er du ulykkelig igen. Samme dag, samme dig, men der har været to ydre objekter, der skabte din lykke – den ene skabte den, og den anden ødelagde den - så du bruger begge objekter. Men hvis du indser, at de i virkeligheden bare er objekter, og du ikke holder fast i dem, så befrier du dig selv fra, at dine ejendele ejer dig, for {med dit nuværende perspektiv} er det i virkeligheden dine ejendele, der ejer dig.

Det betyder ikke, at man skal skille sig af med alt, hvad man ejer. Det var netop det, den kulturelle ungdom gjorde for nogle år siden; de trak sig ud af samfundet i den tro, at {kilden til deres ulykke} lå i det ydre. Men den befandt sig ikke i det ydre, for de tog den med sig. Man kan ikke flygte fra den, for man er den, man er, og man skaber sine egne problemer.

Mit råd er derfor, at hvis man har et dejligt og behageligt hjem, er glad og har et godt job, så er det smukt. Det er netop dét, det handler om – for arbejde har stor betydning for lykken. Der er ingen tvivl om, at der er en tæt sammenhæng mellem arbejde og lykke. Jo mere man finder sig selv, desto smukkere vil ens arbejde blive. Og hvis man ikke trives i sit nuværende job, vil man blive overrasket over, hvad der kan ske, når man begynder at se sandheden.

Psykologisk set – her vender vi tilbage til det psykologiske. Læg mærke til skiftet – forsøg at se det. Hvis du kan se, hvordan jeg skifter fra det psykologiske til det spirituelle – er det smukt. For hvis du kan se mig gøre det, vil du også kunne se verden gøre det. Og kan du se verden gøre det, bliver hele verden til din læreplads hver eneste dag.

Man lærer hver dag i sit liv. Det er så enkelt. Virkelig enkelt. Betragt blot verden hver dag; vær almindelig – helt almindelig.

Jeg mener ikke, {at du skal} analysere verden. Inden du overhovedet begynder at betragte verden, er der én ting, du skal gøre først: Du skal begynde at se på dig selv.

Og jeg mener ikke dit ydre selv – den person, der begik alle disse fejl og blev revet med af alt det overvældende i fortiden, eller måden du blev opdraget på. Ikke dét selv. Det selv er det mest uskyldige i Guds verden. Det er blot en tåbelig, simpel, lille ting, der render rundt i al sin uskyldighed – bare glem den. Lad den være.

Gå ind i dig selv – ind til dét sted hvor skabelsen af mennesket finder sted. Find ud af, hvordan du fungerer, og hvad du er – find ud af, hvad du i virkeligheden er. Og måden du gør det på, er ved at kigge på de spirituelle love, okay? Begynd at undersøge disse love og se, hvordan du selv er ansvarlig for dit liv, for du har jo din FRIE VILJE og dit FRIE SIND. Du skal tage det ansvar på dig.

Og når man tager {ansvar}, er det virkelig fantastisk, fordi det ”indre” ansvar opløser det ”ydre”. Det er smukt, fordi du ved, at du er ansvarlig for alt, hvad du gør. Når man først accepterer dette, er man fri for ansvar! For det er kun, når vi ikke vil tage ansvaret, at vi {bliver} bange for ansvar.

Når først vi accepterer, hvem vi er, og tager det fulde ansvar – selv for valget af vores krop, ja, selv det spirituelle valg af krop, for enhver levende sjæl er en Guddommelig Bevidsthed, der vælger sin krop – sin egen krop. Men jeg taler ikke til ”dig” som en krop; jeg ser ”dig” som en Guddommelig Bevidsthedstilstand – hvilket er Gud. Gud valgte din krop, men da du er ansvarlig for dette hylster, påtager du dig ansvaret for det, uanset hvilke mangler du måtte have. Betragt det som perfekt; begynd at se det som perfekt, og så vil det blive perfekt.

De eneste fejl, vi nogensinde ser, er dem, der stammer fra det {personlige} SIND, for hvis man fjerner det {personlige} SIND, er alt, hvad der er tilbage, perfekt. Dette er at acceptere Guds vilje. Men fordi vi ikke kan forstå dette, vi kalder Guds vilje, bringer vi vores {personlige} SIND ind i livets spil igen.

Det er alt, hvad det er. Det hele er blot et stort spil.

Det er ét stort teaterstykke, hvor vi tager alting meget alvorligt… Selv når vi forsøger at finde os selv, siger vi: ”Jeg tager det for alvorlig! Jeg er alt for alvorlig! Jeg har allerede haft et psykisk sammenbrud, og jeg føler, at jeg snart får et mere!”

Men når vi så træder ind et sted, hvor nogen griner, siger vi: ”Hey! Jeg vil gerne have, at du bliver mere alvorlig, så jeg kan finde ud af, hvor alvorlig jeg egentlig selv er!” I stedet for bare at tage del i det – bare være med. Lad livet føre dig. Der er et flow – livet har et flow. Det er et energiflow. Det er nærmest uforklarligt. Og hvis du overlader det ”mindre” til det ”større”, eller overgiver dig til Gud… det er det samme, eller accepterer et højere bevidsthedsniveau… det er også det samme. Alle tre udtryk siger det samme. Hvis du overgiver dig, så sker der pludselig noget – og det kaldes tro.

I forhold til tro, så handler det ikke om, at man skal gå rundt og sige: ”Jeg tror virkelig på, at det sker! Helt ærligt, jeg tror inderligt på det!” For det er ikke tro. Sand tro er, når man ikke bruger tankekraft på det – når noget blot er et absolut faktum. Du ved det bare. Det er noget, der rækker langt ud over dit sind… Det ER bare.

Det handler om at aktivere din indre Gudsbevidsthedstilstand.

Det er derfor, lægerne ofte forbløffes over patienter, der er døende, men pludselig bliver raske. Lægerne kalder det tro, men patienten siger blot: ”Jeg vidste bare, at jeg ikke skulle dø” eller ”Jeg vidste bare, at sygdommen ville forsvinde.”

Det er bare... det er helt ufatteligt. Det er noget, der falder på plads, uden at sindet overhovedet er involveret. Det er en følelse. Det er en guddommelig accept.

Indefra spiller vi alle det perfekte spil – livets spil – gennem en guddommelig bevidsthedstilstand. Reglerne er de samme for alle. Det er bare livets spil. Det er det hele.

Men på grund af årsag og virkning, og fordi vi alle er den samme kilde – én og samme kilde – uanset hvem man er; om man er professor på Harvard University eller løber rundt i Østafrika iført et lændeklæde – så spiller vi stadig det samme spil: livets spil. Og med dét følger præcis de samme {følelser}: begær, jalousi, had, misundelse, grådighed, kærlighed, frygt, usikkerhed, og så videre. Alle – alle på jorden – spiller det samme spil.

Hvis du kender dit eget spil, kender du verdens spil. Jo mere du forstår dit eget spil, jo bedre forstår du verden.

Men hvis man går bagom MENNESKETS SIND, for at vække sit indre selv – det her INDRE SIND – så transcenderer man MENNESKETS SIND og får adgang til al denne viden. Resten af verden kender den ikke, fordi alle stadig er fanget i den ”ydre” psykologi.

Den ”ydre” psykologi stammer fra det {personlige} SIND, der har rødder i fortiden og som er fuldstændig værdiløs, hvis man vil finde hemmeligheden bag lykke. Det skyldes simpelthen at det er MENNESKETS SIND, der er fanget i livets illusion. Og det kører i ring, for det er netop dét, livet spil går ud på.

Vi skal glemme fortiden. Der er intet fra fortiden, {der} kan hjælpe os nu. Det eneste, der kan hjælpe os, er at ”se” lige nu. Vi skal stoppe med at give fortiden skylden for, hvad vi er. Det er spild af tid. Det er vitterlig det største tidsspilde i verden.

Det ultimative bedrag er, når vi giver fortiden skylden for, at vi er blevet, som vi er. For så lever vi i en verden af gamle overbevisninger, der stadig styrer os, selvom de stammer fra vores barndom. Men vi er ikke børn længere – vi er voksne mennesker. Og som voksne bærer vi rundt på en masse skrald – en masse skrald i vores hoveder. Tåbelige, små, upålidelige, illusoriske overbevisninger.

For at finde sandheden, må man have en ny chance og blive som et barn igen. Med det mener jeg, at man skal opleve verden på ny ved at opleve den udenom SIT SIND. For når vi gør det, opløses vores gamle overbevisninger. Vi bliver mere og mere fri fra overbevisninger og bliver mere og mere faktuelle. Det gør vi, fordi vores tåbelige overbevisninger er faldet væk, og vi nu kan se ”det, der er” i stedet for ”det, der ikke er”.

Man ser livets sande virkelighed. Og livets sande virkelighed er meget smuk – det er den virkelig. At opdage andres uvidenhed er virkelig smukt – hvis man virkelig kan se den. Men hvis vi bare observerer, fordømmer og dømmer den, så er det et levende helvede. For så er man

fanget i det {personlige} SIND. Man er nødt til at slippe fordømmelsen. Virkelig. Alt hvad man skal gøre er at slippe tanken. Det er alt, du skal gøre - slip tanken om det.

Hvis du skændes med din partner, så slip tanken om det. Så tænker du måske: ”Jamen, det kan jeg da ikke, for jeg tænker stadig på det!” Det vi prøver at gøre her, er at forklare dig, hvordan sindet fungerer, så du bliver i stand til slippe tanken om det.

Men vi elsker jo at holde liv i dramaet. Ih, hvor vi elsker et godt skænderi! Vi elsker negativiteten hele vejen igennem! Vi elsker at se det i fjernsynet, hvor folk skyder hinanden, og skræmmer livet af hinanden med film som Blazing Saddles og alt muligt andet.

Og vi elsker det, fordi vi er så blinde, at vi skræmmer os selv. Vi lever rent faktisk i frygt – det gør vi virkelig. Hele verden lever i en tilstand af frygt. Det er nærmest som et mareridt, hvis man virkelig kan se det.

Men når vi opdager, hvordan det fungerer – når vi begynder at vågne op og indser, at vi selv skaber denne illusion – denne drøm – så ændres mareridtet pludselig til skønhed, fordi vi selv skaber følelserne. Vi skaber selv illusionerne.

Du begynder at overgive dig, endnu en gang, til dette indre selv. Og det er alt, hvad det er – det er ikke noget stort. Der er ikke noget, du skal huske. Det er ikke noget, du kan studere. Der er ingen teknikker… At foreslå en teknik er absurd, fuldstændig absurd. En teknik antyder, at sandheden er ”udenfor.”

Men det er den ikke.

Der findes kun én måde – at kigge indad og finde sandheden der.

Der er ingen anden måde.

Der er kun én måde, og det skyldes en simpel årsag: hver enkelt sjæl må erkende sit eget selv. Det er den eneste måde, gennem en bevidsthedstilstand. Der har altid kun været én måde, og der vil altid kun være én måde, da alt er, fordi det er. Og dette ”at være” er Gud, og ”det, der er” er Gud i bevægelse. Og hvis man accepterer ”det, der er” ved at opgive sin FRIE VILJE, accepterer man Gud.

Så indser du, at du og Gud er ét, og at du stadig har din FRI VILJE og dit FRIE SIND, men at du også har... Gud! Du har hele oceanet til at støtte den lille tåre, og så er du fri. Men på vejen op bliver livet smukkere, fordi hvert bevidsthedsniveau – det er et bevidsthedsniveau – bringer dig tættere på dit ”indre” guddommelige væsen. Og med hvert skridt du tager, kommer der automatisk mere viden, der gør livet klarere og mere positivt. Det er alt.

Hvis du virkelig vil høre det her, så skal du blive med at lytte, for så hører du det og finder din lykke. Og når først du har fundet denne lykke, vil du gerne dele den med andre. Men når du

prøver at dele den, opdager du, at det ikke helt giver mening. Folk siger: ”Hvad mener du? Jeg forstår ikke, hvad du taler om,” eller ”Selvfølgelig, det har jeg vidst i årevis,” eller ”Jeg har læst om alt det der tusind gange.”

Men de har ikke læst det – de har blot kigget på ordene. De har ikke læst bagom ordene. Når først man ser bagom ordene, bare en enkelt gang, vil man altid se og høre sandheden og acceptere den.

Når sandheden først er accepteret, slipper du den aldrig igen, fordi du, ganske simpelt, har taget et skridt nærmere dit indre selv – som er et bevidsthedsniveau.

Det er det, du fortjener i livet. Og det er så smukt; hvert skridt bliver smukkere og smukkere. For med hvert enkelt skridt opløses mere og mere negativitet og alle de ubehagelige følelser, der følger med. Og det stopper aldrig... der er ingen ende på det.

Tænk aldrig, at du ved det hele, for der er ikke én person i det her lokale, inklusive mig selv, som har den fjerneste anelse om, hvordan livet virkelig, virkelig fungerer. Det er så dybt.

Forstår du, der er forskel på at tale om det og at leve det. Sandheden lever evigt, fordi der ganske enkelt ikke er nogen ende på den. For det vi kalder Gud… er uendeligt! Det har ingen begyndelse, og det har ingen ende. Det er der bare.

Og alt indeni, selve denne væren, er Gud, okay? Det er det, væren er. Du kan kalde Gud for væren. Men det forklarer ikke noget, vel? Men det er helt det samme. Det er bare et skift fra den ydre Gud til den indre Gud. Den ydre Gud er illusionen. Den indre Gud er virkeligheden, for det er det spirituelle, der skaber det ydre. Det indre skaber det ydre. Så derfor er Gud både det ydre og det indre. Men det ydre er illusionen, og det indre er virkeligheden.

Og fjerner man hele kroppen, så er der kun det her ”rum” tilbage, der formidler information, for man bevæger sig aldrig nogen steder hen. Man dør aldrig. Man flytter sig aldrig. Det er bare en illusion. Vi tror blot, at vi bevæger os fra ét sted til et andet. Du tror bare, at du tager et fly til et eller andet sted, men det er alt sammen blot en illusion. Det hele er bare en rejse, og hvis du virkelig indser dét, så begynder magien at ske. Der sker magiske ting, fordi dit liv pludselig skifter retning, dit held pludselig vender, og din forretning pludselig ændrer sig.

Alle bliver mere positive, for hvis du har et positivt syn på livet, behandler livet dig på samme måde. Ser du, alle følelser kommer indefra. Hvis du skaber vrede, er det kun en følelse. Det er vitterlig ikke virkeligheden. Følelser er slet ikke virkelige. Det er blot en følelse, du har skabt, fordi du skyder skyld på et ydre objekt. Det er bare en følelse. Blot en tanke. Det er det samme med usikkerhed. Usikkerhed findes vitterlig ikke.

Usikkerhed er blot en følelse, der skaber en følelse af usikkerhed. Og det vise sind bruger det klogt. Det bruger følelsen af usikkerhed til at passe på, at kroppen ikke kommer til skade.

Men det syge sind bruger usikkerhed mod sig selv på grund af dets [sygdom]. Det skaber sine egne problemer og skaber en følelse af usikkerhed. Usikkerhed får os til at ville bevise vores værd. Og i det øjeblik, vi går ud i verden for at bevise noget, kæmper vi mod hele verden, og den kamp er tabt på forhånd. Vi kan aldrig vinde kampen om at bevise vores værd, for vi kan blive ved og ved med at prøve at bevise noget – det stopper aldrig. Vi er nødt til at give slip på behovet for at bevise vores værd, og bare være os selv. Det er lige meget, hvad andre siger.

Bare vær dig selv. Og hvis du er dig selv i et positivt liv, så vil du være lykkelig. Så bliver du lykkelig.

---

Tak fordi du lyttede til dette oplæg. Vi håber, det var hjælpsomt for dig.