Alle kilder

Om denne liste

Nedenfor står den forskning om De Tre Principper, vi kender til, ordnet med det nyeste først.

Under hver titel står forfatternes eget sammendrag i dansk oversættelse. Seks ældre kilder er udgivet uden sammendrag, og der står i stedet et kort resumé fra os.

Ved hver kilde står desuden, hvilken tilknytning forfatterne har til det, de undersøger. De fleste underviser selv i forståelsen. Det er en oplysning til læsningen, ikke en indvending.

Titel, forfattere og tidsskrift står på originalsproget, så kilden kan slås op. Fem kilder har intet link, fordi de aldrig har fået et opslagsnummer: tre konferencebidrag, et magasinindlæg og et notat.

Listen er ikke fuldstændig. Feltets egne litteraturlister nævner flere, som vi endnu ikke har set.

Hvad forskningen samlet viser, står på forskningssiden.

Kilderne

de Castro Rodrigues m.fl. (2026): The Gap Between Best Practices and Reality: A Systematic Review on the Interventions With Incarcerated Women

Trauma, Violence, & Abuse. Systematisk gennemgang af forskningen. doi.org/10.1177/15248380261439135

Fængslingsraterne for kvinder stiger over hele verden. Forskningen peger på vigtige forskelle mellem kvinder og mænd, der begår kriminalitet, hvor kvinderne bærer betydelige sårbarheder knyttet til belastende og traumatiske oplevelser. Det understreger vigtigheden af at udvikle fængselsindsatser, der svarer ordentligt på disse særtræk, nemlig kønssensitive, traumeinformerede og behovsvurderingsbaserede indsatser (som risk-needs-responsivity-modellen). Dette review har til formål at beskrive nyere psykosociale indsatser for fængslede kvinder, herunder deres behandlingsformer, mål og teoretiske modeller, og i sidste ende at analysere, i hvilken grad de anbefalede principper styrer dem. I overensstemmelse med retningslinjerne i Preferred Reporting Items for Systematic Reviews and Meta-Analyses (PRISMA) gav vores søgning 66 artikler på tværs af 5 databaser. Resultaterne viste, at de fleste studier sigtede mod en bred vifte af behandlingsmål i tråd med kønsspecifikke forhold. Det gjaldt dog ikke programmernes varighed, format og multimodalitet, som sjældent var tilpasset kvindernes køns- og traumerelaterede behov, men mest bestod af gruppebaserede indsatser, mange på under 12 sessioner og rettet mod afgrænsede mål. Desuden rapporterede kun 29 studier indsatser, der var kønssensitive, 18 traumeinformerede og 5 baseret på risk-needs-responsivity-modellen. Resultaterne viser en kløft mellem virkeligheden i de indsatser, der leveres til kvindelige indsatte, og den bedste praksis, som forskningslitteraturen anbefaler.

Forfatterne står uden for feltet og oplyser ingen interessekonflikt.

Pransky m.fl. (2026): Exploring a psychospiritual theory of the general factor p: A qualitative analysis

Journal for the Study of Spirituality. Interviewundersøgelse. doi.org/10.1080/20440243.2025.2593845

En endnu uidentificeret enkeltfaktor, i litteraturen almindeligvis kendt som generel faktor p, er blevet foreslået som forklaring på sårbarheden over for psykopatologi, komorbiditeten mellem psykopatologier samt psykopatologiens vedholdenhed og sværhedsgrad. Dette studie tilbyder en kvalitativ analyse af en psykospirituel teori om faktor p, forstået som en utilstrækkelig forståelse af menneskets psykospirituelle system, sådan som Sydney Banks så det. I alt 56 deltagere, der alle rapporterede mindst én psykopatologisk diagnose, beskrev deres oplevelser med at komme sig, efter at de havde mødt Banks' Three Principles: den universelle Livskraft, Bevidsthed og Tanke. Analysen afdækkede to overordnede temaer og seks undertemaer. Det første tema afspejlede deltagernes beretninger om begrænset virkning af tidligere indsatser. Det andet indfangede oplevelser af bedring knyttet til indsigt i Tankens natur, tilstedeværelsen af medfødt mental sundhed og følelsernes rolle. Resultaterne støtter denne psykospirituelle udlægning af faktor p og peger på, at en dyb, erfaringsbåret forståelse af menneskets psykospirituelle system kan virke både forebyggende og udbedrende over for forskellige former for psykopatologi.

Forfatterne underviser selv i det, de undersøger.

Kelley m.fl. (2025): The mediating effect of understanding the Principle of Thought and innate mental health between maladaptive repetitive thought and psychopathology/mental health for adults exposed to adverse childhood experiences

Child Protection and Practice. Undersøgelse på ét tidspunkt. doi.org/10.1016/j.chipro.2025.100101

Baggrund: En udbredt sårbarhed hos voksne, der har været udsat for svære barndomsoplevelser (ACEs), er deres brug af maladaptiv gentagen tænkning (MRT), fx bekymring og grublen, som i litteraturen er forbundet med næsten enhver psykopatologi og med dårligere kliniske resultater.

Formål: Vi antager, at disse voksne er tilbøjelige til at bruge MRT, fordi de har en utilstrækkelig forståelse af princippet Tanke og medfødt mental sundhed, og vi tester denne antagelse ved at undersøge den medierende effekt af forståelsen af princippet Tanke og medfødt mental sundhed i sammenhængen mellem MRT og psykopatologi og mellem MRT og mental sundhed hos voksne udsat for ACEs.

Deltagere og ramme: Deltagerne blev fundet med hjælp fra en nonprofitorganisation, der udbreder forståelsen af princippet Tanke og medfødt mental sundhed, og et statsuniversitet i Midtvesten. Organisationerne sendte elektroniske henvendelser til deres følgere med henvisning til undersøgelsessiden, og 690 voksne, der havde været udsat for ACEs, gennemførte spørgeskemaet.

Metode: Bivariat multipel regression og Sobel-test bruges til at bestemme den medierende effekt af forståelsen af princippet Tanke og medfødt mental sundhed i sammenhængen mellem MRT og psykopatologi og mellem MRT og mental sundhed.

Resultater: For alle deltagere medierede forståelsen af princippet Tanke og medfødt mental sundhed signifikant sammenhængen mellem MRT og psykopatologi (Sobel-værdi = 6,453; p < 0,001) og mellem MRT og mental sundhed (Sobel-værdi = −6,045; p < 0,001). For deltagere, der rapporterede fem ACEs eller flere (N = 200), var forståelsen af princippet Tanke og medfødt mental sundhed også en signifikant mediator mellem MRT og psykopatologi (Sobel-værdi = 3,947; p < 0,001) og mellem MRT og mental sundhed (Sobel-værdi = 3,947; p < 0,001). I begge sammenhænge var forståelsen af medfødt mental sundhed en endnu stærkere mediator end forståelsen af princippet Tanke.

Konklusioner: Resultaterne peger på, at voksne (og børn), der har været udsat for ACEs, kan undgå MRT, mindske deres psykiske mistrivsel og forbedre deres mentale sundhed, hvis de hjælpes til en tilstrækkelig forståelse af princippet Tanke og medfødt mental sundhed.

Forfatterne underviser selv i det, de undersøger.

Kelley m.fl. (2025): A psychospiritual theory of general factor P

Journal for the Study of Spirituality. Undersøgelse på ét tidspunkt. doi.org/10.1080/20440243.2024.2426127

Forskning peger på en enkelt faktor, kendt som generel faktor p, der kan forklare menneskers sårbarhed over for psykopatologi, komorbiditet mellem psykopatologier og psykopatologiens sværhedsgrad. Her fremsætter vi den formodning, at denne fælles psykopatologifaktor er en utilstrækkelig forståelse af, hvordan menneskets psykospirituelle system (HPS) fungerer. Vi beskriver først de principper, som vi antager ligger bag systemets virkemåde. Derefter foreslår vi en proces, der går fra en utilstrækkelig forståelse af HPS'ets virkemåde til psykopatologi. Til sidst præsenterer vi et studie, der tester vores teori om faktor p med 851 deltagere med varierende grader af forståelse af, hvordan HPS fungerer. Resultaterne støtter vores teori om p. Medieringsanalyserne viser, at graden af forståelse af HPS'ets virkemåde signifikant medierer sammenhængen mellem maladaptiv gentagen tænkning og psykopatologi og mellem maladaptiv gentagen tænkning og mental sundhed. Som forudsagt er graden af forståelse af medfødt mental sundhed desuden i begge sammenhænge en endnu stærkere mediator end graden af forståelse af princippet Tanke. Anvendelsen af resultaterne i forebyggelse og behandling af psykopatologi diskuteres.

Forfatterne underviser selv i det, de undersøger.

Catherine-Gray og Denkers (2024): Innate Health: A Novel Examination of What Explains Well-Being, Prosocial Behavior, and Aggression Among Men Living in a U.K. Prison

Criminal Justice and Behavior. Kontrolleret studie uden lodtrækning. doi.org/10.1177/00938548241230472

Evidensen viser, at trivsel som led i mental sundhed i fængslet er en vigtig del af fængslernes rehabiliteringsindsats, herunder ikke mindst lavere recidiv efter løsladelse. Selvom opbakningen til trivselsinitiativer i britiske fængsler er vokset, tilbyder få fængselsprogrammer et sundhedsfremmende fokus eller investerer i trivselsindsatser. Dette studie søger derfor at replikere og udvide de spirende data om en indsats baseret på medfødt sundhed. Frivillige fra HMP Nottingham (N=127) deltog i fængslets almindelige programvirksomhed. Interventionsgruppen (n=66) fik derudover et tre dages intensivforløb. Studiet fandt højere niveauer af medfødt sundhed, selvkontrol, trivsel og prosocial adfærd og lavere niveauer af aggression i interventionsgruppen og sammenlignet med kontrolgruppen. Derefter gennemførte vi en mediationsanalyse for at teste, om medfødt sundhed, selvkontrol og/eller social ønskværdighed kunne forklare disse positive forandringer. Væsentligt er det, at medfødt sundhed spillede en medierende rolle på linje med og/eller i samspil med selvkontrol, mens social ønskværdighed ikke gjorde.

Studiet er betalt af en organisation, der udbyder forløbet.

Dingle m.fl. (2023): Insight to wellbeing: a pilot randomized trial of a 3 principles intervention to the alleviation of psychological suffering among incarcerated women

Journal of Offender Rehabilitation. Lodtrækningsforsøg. doi.org/10.1080/10509674.2023.2261915

Formål: Evidensen tyder på, at indsatte har høje rater af psykiske vanskeligheder, og at fængslede kvinder står over for større traumerelaterede vanskeligheder end fængslede mænd. Dette studie undersøgte effekten af en acceptbaseret, indsigtsorienteret behandlingstilgang til at afhjælpe psykiske udfordringer hos fængslede kvinder.

Metode: Fængslede kvinder (N = 90) blev rekrutteret fra en institution med mellemhøjt sikkerhedsniveau og randomiseret til enten behandlingsbetingelsen (n = 49) eller en ventelistekontrol (n = 41). Følelsesmæssig dysregulering, psykologisk infleksibilitet, samlet mental sundhed og traumesymptomer blev målt ved baseline, efter forløbet og ved opfølgning efter 6 måneder.

Resultater: Der blev fundet en signifikant hovedeffekt af behandlingen for alle primære udfald efter forløbet og ved 6-måneders opfølgningen. Resultaterne viste signifikante forskelle i middelværdier mellem måletidspunkterne i behandlingsbetingelsen for alle primære udfald fra baseline til efter forløbet og fra baseline til 6-måneders opfølgningen.

Konklusion: Resultaterne tyder på, at den acceptbaserede, indsigtsorienterede behandlingstilgang er virksom for fængslede kvinder. En foreslået mekanisme bag indsatsen diskuteres.

Studiet er betalt af en organisation, der udbyder forløbet.

Paddon og Kampman (2023): A New Lens on Improving Physical Health with Psychological Interventions: A Systematic Review

Journal of Happiness and Health. Systematisk gennemgang af forskningen. doi.org/10.47602/johah.v3i2.46

Sundhed anerkendes i stigende grad som en helhed, der omfatter både sind og krop. Samtidig bliver det tydeligere, at psykisk trivsel og fysisk sundhed påvirker hinanden begge veje. Psykologiske indsatser har vist sig at kunne øge den psykiske trivsel, og de er bredt tilgængelige. Der har dog endnu ikke været en systematisk sammenfatning af, hvordan en bedre psykisk trivsel opnået gennem psykologiske indsatser gavner den fysiske sundhed. Formålet med studiet var at gennemgå den eksisterende litteratur om, hvordan psykologiske indsatser, der øger den psykiske trivsel, kan forbedre den fysiske sundhed, at kommentere virkning og årsagsmekanismer og at pege på retninger for fremtidig forskning. Der blev gennemført et systematisk review af fagfællebedømte studier. Søgningen var bred og omfattede kvantitativ forskning i psykologiske indsatsers virkning på fysisk sundhed, udgivet mellem januar 1998 og juni 2022, i både kliniske og ikke-kliniske grupper. Af 1.647 søgeresultater blev 74 studier med i alt 10.305 deltagere inkluderet. Studierne målte 139 forskellige udfald for fysisk sundhed, og for 60 af dem blev der observeret statistisk signifikante effekter. Indsatser bygget på kognitiv adfærdsterapi var oftest forbundet med både signifikante og ikke-signifikante effekter, typisk på forskellige selvrapporterede mål for fysisk sundhed. Positive psykologiske indsatser viste også en højere andel af signifikante effekter. Mindfulnessbaserede indsatser var klart forbundet med lavere kortisol og viste signifikante effekter i to ud af tre studier. De veje, ad hvilke indsatserne forbedrede den fysiske sundhed, faldt i tre brede kategorier: 1) beskytte, 2) mindske og 3) frembringe. Inden for hver kategori var forbedringerne drevet af biologiske, adfærdsmæssige eller sociale støttemekanismer. Reviewet støtter tanken om, at psykologiske indsatser kan gavne den fysiske sundhed, og bekræfter mulige veje bag sammenhængen. Fremtidige studier kunne med fordel definere psykisk trivsel bedre og dermed udfolde nuancerne i, hvordan indsatser rettet mod forskellige sider af trivslen ser ud til at påvirke forskellige markører for fysisk sundhed.

Uafhængige af feltet, så vidt abstractet viser.

El-Mokadem m.fl. (2023): Three Principles/Innate Health: The Efficacy of Psycho-Spiritual Mental Health Education for People With Chronic Fatigue Syndrome

Spirituality in Clinical Practice. Lodtrækningsforsøg. doi.org/10.1037/scp0000232

Vi undersøger effekten af en psykospirituel undervisningsindsats i mental sundhed kendt som Three Principles/Innate Health (3P/IH) til at forbedre den psykiske og fysiske sundhed hos mennesker med kronisk træthedssyndrom (CFS). Toogtyve voksne med diagnosen CFS blev tilfældigt fordelt til eksperimentelle grupper. Deltagerne i begge grupper udfyldte Chalder Fatigue Scale og PROMIS-skalaerne for træthed, samlet helbred, angst, depression, søvnforstyrrelse og smertepåvirkning. Sammenlignet med ventelistekontrolgruppen rapporterede de deltagere, der modtog 3P/IH, en signifikant stigning i psykisk og fysisk trivsel og et signifikant fald i depression, angst, træthed og smertepåvirkning. Efter at have modtaget 3P/IH rapporterede deltagerne i ventelistekontrolgruppen en signifikant stigning i psykisk og fysisk trivsel og et signifikant fald i angst, træthed og smertepåvirkning. De signifikante forbedringer, som deltagerne i begge eksperimentelle grupper rapporterede, holdt sig ved opfølgningen.

Forfatterne underviser selv i det, de undersøger.

Felix m.fl. (2022): The Efficacy of Health Realization/Innate Health Psycho-education For Individuals With Eating Disorders: Pilot Study

Spiritual Psychology and Counseling. Målt før og efter, ingen sammenligningsgruppe. doi.org/10.37898/spc.2022.7.2.161

Spiseforstyrrelser er forbundet med høj dødelighed, invaliditet og ringe motivation for forandring. Psykologiske terapier er førstevalgsbehandlingen, men resultaterne er dårlige, og frafaldet er højt. Health Realization/Innate Health-psykoedukation (HR/IH) tilbyder en alternativ indsats, der kan leveres i grupper, og som aktiverer deltagernes medfødte kapacitet for trivsel og modstandskraft. Otte kvindelige deltagere med anorexia nervosa (gennemsnitsalder 27,75, SD 14,34) fra CONNECT Eating Disorders Service i Storbritannien deltog i og gennemførte en HR/IH-psykoedukativ gruppe på 15 sessioner, faciliteret af to HR/IH-uddannede terapeuter, i dette præeksperimentelle pilotstudie med multipelt single-case-design. Standardiserede kliniske effektmål for almen psykiatri og spiseforstyrrelser blev udfyldt umiddelbart før og efter gruppen, og de kvantitative data blev sammenlignet i SPSS. Kvalitativ feedback blev indsamlet med et feedbackspørgeskema umiddelbart efter gruppen. Sammenligningen af de kvantitative data viste statistisk signifikant forbedring i deltagernes vægt (p=0,04), body mass index (BMI; p=0,04) og den globale gennemsnitsscore på Eating Disorder Examination Questionnaire (EDEQ) (p=0,04). Klinisk signifikante positive forandringer sås også på Rosenbergs Self-Esteem Scale (gennemsnit før=8,8; efter=11,9), Clinical Outcomes in Routine Evaluation (CORE; gennemsnit før=1,6; efter=1,4) og Eating Disorders Quality of Life Scale (EDQLS; gennemsnit før=2,0; efter=1,4). Der blev også påvist høj tilfredshed og accept blandt deltagere og pårørende. Den HR/IH-psykoedukative tilgang fortjener videre udforskning som kort indsats for voksne med spiseforstyrrelser.

Forfatterne underviser selv i det, de undersøger.

Hey m.fl. (2022): What works to improve mental wellbeing in the UK: insights from Warwick Edinburgh Mental Wellbeing Scales (WEMWBS)

What Works Centre for Wellbeing. Oversigtsartikel. Ingen DOI, kilden findes kun i sin oprindelige udgivelse.

Kilden er udgivet uden sammendrag. Vores resumé:

Et otte siders notat sammenfatter en hurtig gennemgang af 209 britiske evalueringer, der alle brugte trivselsskalaen WEMWBS, udvalgt blandt 1.452 fundne studier. 115 af dem rapporterede en fremgang i trivsel, psykologiske indsatser var den største gruppe, og kunstaktiviteter havde den stærkeste samlede virkning. Kun 37 procent af de medtagne studier havde en sammenligningsgruppe, og notatet rummer hverken studieliste eller referencer, så ingen enkelt påstand i det kan efterprøves.

Green m.fl. (2022): Effects of the SPARK Teen Mentoring Program for High School Students

Journal of Child and Family Studies. Lodtrækningsforsøg. doi.org/10.1007/s10826-022-02298-x

Studiet brugte et randomiseret kontrolleret forsøg med måling før og efter indsatsen til at undersøge, hvad programmet Speaking to the Potential, Ability, and Resilience Inside Every Kid (SPARK) Teen Mentoring betyder for elevernes kendskab til principperne Livskraft, Tanke og Bevidsthed, for deres færdigheder i kommunikation, beslutningstagning og problemløsning, for deres følelsesregulering og for deres modstandskraft. SPARK er et program i social og følelsesmæssig læring med fokus på modstandskraft, udformet til at fremme unges modstandskraft, følelsesmæssige trivsel og succes i skolen. Deltagerne var 396 elever fra 9. til 12. klassetrin på fire high schools. Den tilfældige fordeling skete på klasseniveau og gav 12 klasser (n = 200 elever) i indsatsgruppen og 12 klasser (n = 172 elever) i sammenligningsgruppen. Eleverne i indsatsgruppen fik SPARK-forløbet, mens eleverne i sammenligningsgruppen fortsatte med skolens almindelige undervisning. Resultaterne viste, at kendskabet til principperne Livskraft, Tanke og Bevidsthed, færdighederne i kommunikation, beslutningstagning og problemløsning, følelsesreguleringen og modstandskraften steg hos de elever, der fik indsatsen, og enten faldt eller lå uændret hos de elever, der ikke fik den. Resultaterne giver en første evidens for SPARK-programmets virkning hos unge i high school-alderen og viser programmets positive effekt på udviklingen af den følelsesmæssige og sociale kapacitet, som prosocial adfærd og succes i skolen kræver. Overvejelser om den videre udvikling og evaluering af programmet diskuteres.

Brooke Wheeldon-Reece er stifter og leder af den organisation, der udbyder SPARK.

Kelley m.fl. (2022): The Efficacy of Principle-Based Correctional Counseling for Improving the Self-Control and Mental Health of People Incarcerated for Sexual Violence

Violence Against Women. Kontrolleret studie uden lodtrækning. doi.org/10.1177/10778012211022783

Dette studie er det første, der tester virkningen af principle-based correctional counseling (PBCC) på selvkontrollen og den mentale sundhed hos mennesker, der er fængslet for seksuel vold (SV). I alt 132 mænd fængslet for SV blev fordelt på en behandlingsgruppe, der modtog kognitiv adfærdsterapi (CBT) suppleret med intensiv PBCC, og en ventelistekontrolgruppe, der kun modtog CBT. Resultater fra parrede t-test og en kovariansanalyse (ANCOVA), der kontrollerede for førmålingerne, viste, at behandlingsdeltagerne sammenlignet med kontrolgruppen opnåede en signifikant stigning i affektiv trivsel og et signifikant fald i lav selvkontrol, depression, angst og vrede.

Forfatterne underviser selv i det, de undersøger.

Fowler-Davis m.fl. (2021): A mixed-methods systematic review of post-viral fatigue interventions: Are there lessons for long Covid?

PLOS ONE. Systematisk gennemgang af forskningen. doi.org/10.1371/journal.pone.0259533

Formål

Træthedssyndromer er bredt observeret efter virusinfektion og får nu opmærksomhed på grund af covid-19. Indsatser til at behandle og håndtere træthed er grundigt udforsket, og dette studie har til formål at sammenfatte litteraturen om træthedsindsatser for at undersøge de resultater, der kan overføres til ”long covid”.

Metode

Studiet blev registreret i PROSPERO (CRD42020214209) i oktober 2020, og der blev søgt i fem elektroniske databaser. Artiklerne blev screenet og kritisk vurderet, og der blev udtrukket data fra studier, der rapporterede resultater af træthedsindsatser ved syndromer efter virusinfektion. Den narrative syntese omfatter statistisk analyse af virkningen og beskriver derefter indsatsernes kendetegn, herunder hvilken læring der kan overføres til behandling af træthed ved long covid. Et ekspertpanel støttede den kritiske vurdering og datasyntesen.

Resultater

Over 7.000 forskningsartikler viste en bred vifte af indsatser og effektmål for træthed. Fyrre artikler blev udvalgt til dataudtræk efter den afsluttende screening. Alle indsatsers virkning blev vurderet ud fra middelforskelle (MD) i målt træthedsgrad mellem hver forsøgsgruppe og en kontrolgruppe efter indsatsen samt ud fra standardiserede middelforskelle som samlet mål for effektstørrelse. Analyserne fandt et spænd af effekter, fra den mest virksomme med MD -39,0 [95 % KI -51,8 til -26,2] til den mindst virksomme med MD 42,28 [95 % KI 33,23 til 51,34], på tværs af indsatser gennemført med mennesker med varierende grader af træthed. Indsatserne var multimodale med en række støttende terapeutiske metoder og varierede i intensitet og i kravene til deltagerne. Indsatser i vestlige sundhedssystemer byggede typisk på principper om egenomsorg og undervisning (dvs. gruppebaseret kognitiv adfærdsterapi, CBT).

Konklusion

Fundene tyder på, at forskningen er stærkt koncentreret om en smal deltagergruppe, og at relativt få metoder er virksomme til at håndtere træthedssymptomer. Den udvalgte litteratur rapporterede komplekse indsatser målt med selvrapporterede træthedsskalaer, der viser effekt. Syntesen peger på, at håndtering af long covid-træthed kan have gavn af, a) at fysisk og psykologisk støtte leveres i grupper, hvor folk kan planlægge deres funktionelle svar på trætheden, b) at der bruges styrkende træning frem for udholdenhedstræning for at forebygge dekonditionering, og c) at trætheden ses i sammenhæng med den enkeltes livsstil, og at der bruges hjemmebaserede aktiviteter.

Forfatterne står uden for feltet og oplyser ingen interessekonflikt.

Thygesen m.fl. (2021): Decreasing mental well-being during the COVID-19 pandemic: A longitudinal study among Danes before and during the pandemic

Journal of Psychiatric Research. Målt før og efter, ingen sammenligningsgruppe. doi.org/10.1016/j.jpsychires.2021.09.035

COVID-19-pandemien har haft en enorm indvirkning på menneskers liv og kan påvirke den mentale sundhed i den generelle befolkning. I et unikt repræsentativt dansk longitudinelt studie undersøgte vi mental trivsel målt umiddelbart før og under COVID-19-pandemien. Danish Health and Wellbeing Survey er det danske bidrag til European Health Interview Survey. I dette studie inkluderede vi bølgen fra efteråret 2019, som vi geninviterede i efteråret 2020. Studiepopulationen bestod af 4.234 personer. Det primære udfald var mental trivsel målt med Short Warwick-Edinburgh Mental Well-Being Scale (SWEMWBS). Vi anvendte lineære og logistiske regressionsmodeller til at vurdere ændringen i SWEMWBS mellem 2019 og 2020. SWEMWBS-fordelingen var ens i 2019 og 2020, selvom fordelingen flyttede sig mod lavere scorer i 2020 sammenlignet med 2019. Den gennemsnitlige SWEMWBS faldt signifikant fra 25,5 i 2019 til 24,6 i 2020, svarende til en gennemsnitlig ændring på −1,0 (95 % KI: −1,1 til −0,8). Andelen med lav SWEMWBS steg fra 16,5 % i 2019 til 20,1 % i 2020 (p < 0,001). Den gennemsnitlige ændring var ens for mænd og kvinder og for de forskellige aldersgrupper. Den mest negative udvikling blev observeret blandt personer uden depression eller langvarig sygdom ved baseline og blandt personer med højere uddannelsesniveau. Blandt personer med depression steg SWEMWBS. Som forventet faldt den mentale trivsel signifikant i den voksne danske befolkning under COVID-19-pandemien. Noget mere uventet var faldet dog mest udtalt blandt personer uden depression eller langvarig sygdom og blandt de højest uddannede grupper.

Forfatterne står uden for feltet og oplyser ingen interessekonflikt.

Green m.fl. (2021): Evaluation of the SPARK Child Mentoring Program: A Social and Emotional Learning Curriculum for Elementary School Students

The Journal of Primary Prevention. Lodtrækningsforsøg. doi.org/10.1007/s10935-021-00642-3

Programmer i Social and Emotional Learning (SEL) sigter mod at styrke sociale og følelsesmæssige kompetencer hos børn, herunder selvindsigt, selvregulering, social opmærksomhed, relationsfærdigheder og ansvarlig beslutningstagning. Gennem direkte undervisning i sociale og følelsesmæssige kompetencer har SEL-programmer potentiale til at styrke børns modstandskraft og dermed deres evne til effektivt at håndtere livets udfordringer. At styrke modstandskraften hos børn, der gentagne gange udsættes for belastende oplevelser, især børn fra økonomisk dårligt stillede minoritetsmiljøer, er særligt vigtigt og har betydning for forebyggelsen af en lang række problemer senere i livet. Vores studie rapporterer resultatet af en undersøgelse af programmet SPARK Child Mentoring, et modstandskraftsfokuseret SEL-program, der er udformet til at reducere risikofaktorer, afdække medfødt modstandskraft, fremme naturlig følelsesmæssig trivsel og understøtte succes i skolen. Vi gennemførte et randomiseret kontrolleret forsøg med 94 grundskoleelever med målinger før og efter indsatsen. Efter kontrol for niveauet før indsatsen fandt vi en signifikant forskel i elevernes forståelse af programmets underliggende principper, i kommunikations-, beslutnings- og problemløsningsfærdigheder, i følelsesregulering og i modstandskraft hos de elever, der modtog indsatsen, sammenlignet med de elever, der ikke modtog den. Disse resultater giver den første evidens for effekten af SPARK Child Mentoring-programmet i en mangfoldig gruppe af grundskoleelever og føjer sig til den eksisterende litteratur om positive resultater forbundet med SEL-programmer. Vi diskuterer perspektiver for fremtidig forskning med fokus på programmets langsigtede forebyggende virkninger og på, hvilke elever der med størst sandsynlighed har gavn af det.

Forfatterne underviser selv i det, de undersøger.

Kelley, Wheeldon-Reece og Lambert (2021): The Efficacy of Psycho-Spiritual Mental Health Education for Improving the Well-Being and Perceptions of School Climate for Students At-Risk for School Failure

Spiritual Psychology and Counseling. Kontrolleret studie uden lodtrækning. doi.org/10.37898/spc.2021.6.2.137

Dette indledende studie undersøger virkningen af SPARK Mentoring Program, en undervisningsindsats i mental sundhed bygget på de psykospirituelle principper den universelle Livskraft, Bevidsthed og Tanke, på trivslen og oplevelsen af skoleklimaet hos elever i risiko for at falde igennem i skolen. Elever i risiko for skolefiasko blev fordelt på en behandlingsgruppe (n = 75) og en ventelistegruppe til sammenligning (n = 34). Før og efter indsatsen udfyldte deltagerne Warwick-Edinburgh Mental Well-Being Scale, delskalaen Acceptance fra Difficulties in Emotional Regulation Scale og dele af Alaska School Climate and Connectedness Survey. Sammenlignet med kontrolgruppen rapporterede de elever, der fik indsatsen (tretten sessioner på 45 til 60 minutter i den almindelige skoletid), bedre mental sundhed og en bedre oplevelse af skoleklimaet, herunder signifikante stigninger i konfliktløsning, i at værdsætte faglig succes og i tillid til lærere, kammerater og skolens fællesskab.

Brooke Wheeldon-Reece leder den organisation, der udbyder SPARK, og Kelley har udviklet det spørgeskema, forståelsen måles med.

Kelley m.fl. (2021): Evaluation of the iHEART mental health education programme on resilience and well-being of UK secondary school adolescents

Journal of Public Mental Health. Kontrolleret studie uden lodtrækning. doi.org/10.1108/JPMH-03-2020-0019

Formål: Artiklen præsenterer resultaterne af et indledende studie af et nyt struktureret undervisningsprogram i mental sundhed, Innate Health Education and Resilience Training (iHEART), i en kohorte af unge på secondary school i Storbritannien.

Design/metode/tilgang: Et pensumbaseret tiugers program blev leveret af uddannede facilitatorer. I alt 205 elever indgik i studiet. Derudover indgik 64 deltagere i en aldersmatchet kontrolgruppe uden intervention. Der blev brugt en ikke-randomiseret kontrolleret tilgang med blandede metoder. Alle elever udfyldte før og efter programmet et kvantitativt spørgeskema, Warwick-Edinburgh Mental Well-being Survey. Kvalitative mål blev brugt til at afdække deltagernes opfattelse af ændringer i deres resiliens og mentale trivsel.

Resultater: De, der modtog interventionen, viste en lille fremgang i mental trivsel sammenlignet med dem, der ikke gjorde, og en tilsvarende ændring i resiliens. De kvalitative fund om impulskontrol og følelsesmæssig resiliens var positive.

Originalitet/værdi: iHEART kan være en lovende ny intervention, der tilbyder et markant skridt fremad i undervisning i mental sundhed med sigte på at forbedre resiliens, mental trivsel og deltagernes evne til at håndtere psykiske udfordringer.

Forfatterne underviser selv i det, de undersøger.

Kelley m.fl. (2021): Psychiatry's pursuit of euthymia: another wild goose chase or an opportunity for principle-based facilitation?

International Journal of Psychiatry in Clinical Practice. Teoretisk artikel uden data. doi.org/10.1080/13651501.2020.1837182

Forfatterne finder det opmuntrende, at psykiatrien bevæger sig mod at inddrage euthymi og dens bestanddele (fx trivsel, blomstring og modstandskraft) såvel som dysfunktion (dvs. psykopatologi og dens symptomer) i sin udredning og behandling. Vi er dog bekymrede for, at psykiatrien i sin jagt på euthymi ser ud til at overtage det samme ”udefra og ind”-paradigme som den positive psykologi: at det positive skal ”puttes ind i” mennesker ved at hjælpe dem til at tilegne sig nye positive overbevisninger og vedholdende øve psykoterapeutiske teknikker. Vi frygter, at hvis psykiatrien bliver ved med at se det positive gennem denne ”udefra og ind”-linse, vil dens jagt på euthymi bære ringe frugt. I denne leder fremfører vi, at mental sundhed og psykopatologi kan anskues ud fra samme grundlag, fordi begge skabes på samme måde: ”indefra og ud” gennem menneskers brug af tre psykospirituelle principper, Livskraft, Bevidsthed og Tanke. Vi fremfører, at mennesker kan bruge disse principper på en måde, der enten skaber belastende symptomer eller frigør medfødt euthymi. Vi fremfører desuden, at psykiatrien gennem opmærksomhed og tilstrækkelig indsigtsbaseret forståelse af, hvordan disse principper udfolder sig i alle mennesker, kan nå en dybere forståelse af kilden til al psykologisk oplevelse, som vil fremme dens jagt på euthymi.

Forfatterne underviser selv i det, de undersøger.

Robertson m.fl. (2019): Health Realization Community Coping Intervention for Somali Refugee Women

Journal of Immigrant and Minority Health. Kontrolleret studie med tre grupper. doi.org/10.1007/s10903-018-0804-8

Health Realization (HR) er en styrkebaseret indsats mod stress og for mestring, der skal fremme brugen af indre og ydre mestringsressourcer. Vores forsøg med tre sammenligningsgrupper undersøgte, hvordan en kulturelt tilpasset somalisk HR-indsats påvirkede mestring og mental sundhed hos 65 somaliske flygtningekvinder efter genbosættelse. Deltagerne indgik i én af tre betingelser: HR-indsatsen, en kontrolgruppe med undervisning i ernæring, der fik samme opmærksomhed, og en kontrolgruppe, der kun blev målt. HR-indsatsen påvirkede flere sider af mestringen signifikant: distancering målt med WAYS (p = 0,038), søgen efter social støtte (p = 0,042), positiv omfortolkning (p = 0,001) og den indre delskala i Refugee Appraisal and Coping Experience Scale (p = 0,045). HR-indsatsen viste også en forbedring i vurderingen af depressionssymptomer (p = 0,079). Vi diskuterer fundene fra pilotforsøget, de vanskeligheder vi mødte ved at gennemføre et forsøg med tre sammenligningsgrupper, og hvad det betyder for videre forskning i HR-indsatsen i kulturelt forskellige flygtningesamfund.

Forfatterne er sygeplejeforskere ved University of Minnesota, og abstractet oplyser ingen interessekonflikt.

Kelley, Hollows og Savard (2019): Teaching health versus treating illness: The efficacy of intensive three principles correctional counseling for improving the mental health/resilience of people in an English prison

Journal of Offender Rehabilitation. Kontrolleret studie uden lodtrækning. doi.org/10.1080/10509674.2019.1648352

Vi undersøger virkningen af intensiv three principles correctional counseling (3PCC) på den mentale sundhed hos mennesker i et engelsk fængsel. 175 indsatte, der fik intensiv 3PCC, og 127 kontroldeltagere udfyldte Three Principles Inventory, Warwick-Edinburgh Mental Well-Being Scale, Purpose in Life Test og PROMIS-skalaerne for depression, angst og vrede. Sammenlignet med kontrolgruppen viste deltagerne i intensiv 3PCC en signifikant stigning i forståelsen af de tre principper, i mental trivsel og i mening med livet og et signifikant fald i depression, angst og vrede. Ved opfølgningen fem måneder senere var hver af de gevinster, der sås ved eftermålingen, enten fastholdt eller signifikant forbedret.

Kelley har formuleret metoden, og Hollows leder den organisation, der leverer forløbet i engelske fængsler.

Kelley m.fl. (2019): A new "inside-out" perspective on general factor p

European Psychiatry. Teoretisk artikel uden data. doi.org/10.1016/j.eurpsy.2019.06.009

Forskningen peger på, at alle former for psykopatologi har én fælles sårbarhed, almindeligvis kendt som generel faktor p. Der er fremsat flere hypoteser om denne fælles faktor, men p er endnu ikke klart defineret. Vi mener, at forskerne hidtil er gået tomhændede fra jagten på faktor p, fordi de ikke har søgt fra det bedste udsigtspunkt. Vi foreslår et nyt ”indefra og ud”-perspektiv på p, bygget på det, vi antager er det afgørende: menneskers forståelse og brug af tankens skabende kraft i opståen og vedligeholdelse af alle former for psykopatologi og mental sundhed.

Alle fire forfattere formidler selv modellen.

Kelley m.fl. (2018): Teaching Health Versus Treating Illness: The Efficacy of Three Principles Correctional Counseling with People in an English Prison

International Journal of Offender Therapy and Comparative Criminology. Kontrolleret studie uden lodtrækning. doi.org/10.1177/0306624X17735253

Three principles correctional counseling (3PCC) bygger på, at mennesker i fængsel har en indre mental sundhed, som de i varierende grad har tilsløret med deres egen tænkning. 3PCC hævder videre, at mennesker i fængsel kan genoplive og fastholde denne indre sundhed ved at forstå, hvordan tre psykospirituelle principper, den universelle Livskraft, Bevidsthed og Tanke, smelter sammen og danner menneskers psykologiske oplevelse. Vi gennemgår de tre principper og forklarer, hvordan mødet med principperne kan føre til bedre mental sundhed og bedre adfærd. Derefter beskriver vi 3PCC og skelner metoden fra de fremherskende metoder i correctional counseling. Til sidst præsenterer vi et indledende studie, der undersøger, hvor virksom 3PCC er til at forbedre den mentale sundhed og adfærden hos mennesker i et engelsk fængsel. Vores resultater viser, at deltagere, der mødte 3PCC, opnåede en signifikant fremgang i mental trivsel og mening med livet, signifikante fald i angst og vrede samt bedre adfærd i fængselsfællesskabet.

Forfatterne underviser selv i det, de undersøger.

Kelley og Pransky (2018): A New Principle-Based Explanation of Intimate Partner Violence and Its Prevention

Partner Abuse. Teoretisk artikel uden data. doi.org/10.1891/1946-6560.9.1.58

Ingen fagfællebedømt indsats har til dato vist sig klart og konsekvent at kunne forebygge partnervold eller mindske risikoen for, at den gentager sig. Vi foreslår, at de begrænsede virkninger af de nuværende indsatser mod partnervold afspejler, at feltet mangler grundlæggende principper, der gør rede for al psykologisk oplevelse. Vi mener videre, at de principper, der forklarer menneskers psykologiske liv, allerede er afdækket. Vi beskriver kort disse principper og skitserer processen fra mødet med principperne til bedre mental sundhed og bedre adfærd. Derefter bruger vi principperne til at opstille en formel, der kan måle menneskers tilbøjelighed til partnervold, og til at levere de led, der mangler i forebyggelsen af den.

Begge forfattere underviser selv i modellen.

Kessel m.fl. (2017): A superpower? An educational initiative? Or something else …

Journal of Public Mental Health. Kommentar uden data. doi.org/10.1108/jpmh-08-2017-0031

Formål: Artiklen vil skabe opmærksomhed om en forståelse af, ”hvordan sindet virker”, som har vundet betydelig udbredelse i coachingverdenen og i stigende grad inden for sundhedsundervisning.

Design/metode/tilgang: En kort gennemgang af Three Principles-forståelsen af, hvordan sindet virker (med definitioner af principperne Tanke, Bevidsthed og Livskraft), og en vurdering af forståelsens styrker og udfordringer.

Resultater: Der gives eksempler på, hvordan tilgangen (der betegnes som et undervisningsinitiativ og ikke en terapi) bruges professionelt, og på hvordan denne forståelse af sindet kan få stress, angst og arbejdsrelaterede problemer til at fremstå anderledes. Anbefalingerne omfatter oprettelsen af et fagligt organ og behovet for mere forskning i tilgangens virkning.

Originalitet/værdi: Trods behovet for større professionalisering og mere forskningsevidens har Three Principles-forståelsen et enormt potentiale til at forandre menneskers liv, på arbejdet som hjemme, for mennesker med og uden almindelige psykiske problemer og for mennesker med kroniske, langvarige lidelser.

Michael Neill er en af de mest kendte undervisere i De Tre Principper, og Anthony Kessel er medforfatter på iHEART-studiet.

Rees-Evans og Pevalin (2017): Using the Principle Based Model to Improve Well-Being in School: A Mixed-Methods Pilot Study

SAGE Open. Målt før og efter, ingen sammenligningsgruppe. doi.org/10.1177/2158244017716217

Det nutidige skolemiljø i England er blevet udpeget som stressende for både personale og elever. Skolebaserede indsatser, der sigter mod at forbedre trivsel og mental sundhed, har vist blandede resultater. Den principbaserede model (Principle Based Model, PBM) om Livskraft, Bevidsthed og Tanke er en uafprøvet intervention i engelske skoler, og som arbejdsmodel er forskningen i dens potentiale sparsom. Formålet med dette pilotstudie med blandede metoder var at undersøge effektiviteten af PBM som et middel til at øge den psykologiske trivsel hos personale og elever. Studiet var et 16-ugers studie med før-, efter- og opfølgningsmåling, der brugte Friedman Well-Being Scale (FWBS) som mål for psykologisk trivsel, og som blev analyseret med parrede t-test og repeated measures ANOVA. Studiet blev gennemført på en high school i det østlige England med 10 ansatte og ni elever. De deltagende ansatte og elever modtog PBM som et psykoedukativt program. I opfølgningsperioden blev seks ansatte og én elev interviewet, og transskriptionerne blev analyseret med Thematic Analysis. De samlede FWBS-scorer fra før til efter viste en stigning i psykologisk trivsel for både ansatte og elever, men kun ændringen for eleverne var statistisk signifikant. De samlede FWBS-scorer fra efter til opfølgning viste ingen signifikant ændring for hverken ansatte eller elever. Dette studie giver en spæd første evidens for, at PBM kan være et nyttigt redskab, som skoler kan tage i brug i forsøget på at øge den psykologiske trivsel.

Forfatterne underviser selv i det, de undersøger.

Kelley, Pransky og Lambert (2017): Realizing Improved Mindfulness/Flow/Mental Health Through Understanding Three Spiritual Principles

Journal of Spirituality in Mental Health. Undersøgelse på ét tidspunkt. doi.org/10.1080/19349637.2016.1215855

En ny spirituel forståelse, almindeligt kendt som Three Principles, foreslår, at mindfulness, flow og mental sundhed er menneskets mest naturlige tilstand, og at alle kan opnå og fastholde den gennem indsigter, der vindes ved at forstå tre spirituelle principper: den universelle Livskraft, Bevidsthed og Tanke. Vi tester denne påstand hos mennesker, der har mødt den indsats, som bygger på principperne. Resultaterne ser ud til at støtte vores forudsigelse om, at indsigt i ”tankegenkendelse” og/eller ”medfødt sundhed gennem et klart sind”, vundet gennem forståelse af disse spirituelle principper, viser en signifikant positiv sammenhæng med opmærksomt nærvær, accept, oplevelsen af flow og mental sundhed.

Kelley og Pransky underviser selv i modellen.

Pransky og Kelley (2017): How the formless comes into form: A process by which Universal Mind powers consciousness and thought to create people's psychological lives

Cogent Psychology. Teoretisk artikel uden data. doi.org/10.1080/23311908.2017.1307633

I et øjeblik af spirituel oplysning hævdede Sydney Banks at ”se”, hvordan tre psykospirituelle principper, den universelle Livskraft, Bevidsthed og Tanke, smelter sammen og skaber al psykologisk oplevelse. Der findes en betydelig litteratur, der beskriver disse principper, deres spirituelle grundlag og den intervention, der bygger på dem, men der er kun fremlagt lidt videnskabelig evidens, der kunne bekræfte det, Banks hævdede at forstå gennem sin realisering. For at udfylde dette hul foreslår forfatterne en proces, hvorved formløs energi bliver til fysisk form i mennesket, når den universelle Livskraft driver Bevidsthed og Tanke og skaber menneskers psykologiske liv. Forfatterne fremlægger desuden et videnskabeligt grundlag for det, der ser ud til at være trinnene eller faserne i denne proces. Dette syn skelner mellem tre tankeniveauer og hævder, at tanke på hvert af disse niveauer går forud for enhver psykologisk oplevelse hos mennesket, altså sansninger, perceptioner og følelser, og forud for dets adfærd. Der foreslås måder, hvorpå mennesker kan gribe ind i eller påvirke denne proces til deres eget bedste.

Forfatterne underviser selv i det, de undersøger.

Kelley, Alexander og Pransky (2017): Drawing-Out Resilience in Children and High-Risk Adolescents via Exposing Them to Three Psycho-Spiritual Principles

Journal of Child and Adolescent Behavior. Kontrolleret studie uden lodtrækning. doi.org/10.4172/2375-4494.1000343

Vi foreslår, at modstandskraft er den mest naturlige tilstand for alle børn og unge. Vi mener videre, at de fleste børn og unge, fordi de aldrig har mødt de principper, der forklarer, hvordan menneskers psykologiske oplevelse dannes, i al uskyld tilslører deres indre modstandskraft med deres egen tænkning. Vi beskriver først tre principper, der ser ud til at forklare alle børns og unges psykologiske liv. Derefter forklarer vi, hvor den naturlige modstandskraft kommer fra, og hvordan man får adgang til den. Til sidst præsenterer vi et indledende studie, der undersøger, hvad det gør ved børns og unges modstandskraft at møde disse principper. Sammenlignet med deres kontrolgrupper viste de børn og unge, der mødte principperne, en signifikant fremgang i modstandskraft, størst hos de unge i ”høj risiko”, og et signifikant fald i risikoadfærd. Deltagerne knyttede disse positive virkninger til indsigter i tanken og i den medfødte modstandskraft, som de havde fået gennem forståelsen af de tre principper.

Kelley og Pransky underviser selv i modellen.

Kelley, Pransky og Lambert (2016): Understanding Spiritual Principles or Depending on Techniques To Realize and Sustain Optimal Mental Health

Journal of Spirituality in Mental Health. Undersøgelse på ét tidspunkt. doi.org/10.1080/19349637.2015.1087361

Den positive psykologis vigtigste mål er at forstå og fremme optimal mental sundhed. Men uden grundlæggende årsagsprincipper, der forklarer menneskets psykologiske oplevelse, kommer den positive psykologi næppe i mål. Vi mener, at sådanne grundlæggende årsagsprincipper måske allerede er afdækket, og fremlægger et studie, der tester processen fra mødet med principperne til bedre mental sundhed. Resultaterne ser ud til at støtte vores forudsigelse om, at indsigter i ”tankegenkendelse” og/eller ”medfødt mental sundhed gennem et klart sind”, vundet gennem forståelse af principperne, viser en signifikant positiv sammenhæng med hedonisk trivsel, eudaimonisk trivsel, social trivsel og optimal mental sundhed.

Kelley og Pransky underviser selv i modellen.

Kelley m.fl. (2015): Realizing Improved Mental Health Through Understanding Three Spiritual Principles

Spirituality in Clinical Practice. Undersøgelse på ét tidspunkt. doi.org/10.1037/scp0000077

En ny psykospirituel forståelse, almindeligt kendt som Three Principles, foreslår, at mennesker kan opnå og fastholde forbedret mental sundhed gennem indsigter, der vindes ved at forstå de spirituelle principper: den universelle Livskraft, Bevidsthed og Tanke. Vi tester denne påstand for mennesker, der har mødt Three Principles som indsats. Resultaterne ser ud til at støtte vores forudsigelse om, at indsigter i ”tankegenkendelse” og/eller ”medfødt mental sundhed gennem et klart sind”, vundet gennem forståelse af Three Principles, viser en signifikant positiv sammenhæng med ikke-tilknytning, regulering af negative følelser og mindre grublen og en signifikant omvendt sammenhæng med depression og angst.

Forfatterne underviser selv i det, de undersøger.

Kelley, Lambert og Pransky (2015): Inside-Out or Outside-In: Understanding Spiritual Principles Versus Depending on Techniques to Realize Improved Mindfulness/Mental Health

Journal of Spirituality in Mental Health. Undersøgelse på ét tidspunkt. doi.org/10.1080/19349637.2014.998752

Vi undersøger sammenhængen mellem forståelsen af de spirituelle principper den universelle Livskraft, Bevidsthed og Tanke og den oplevede afhængighed af mindfulnessteknikker til at opnå mere nærvær og bedre mental sundhed. Deltagerne, der havde mødt den indsats, som bygger på principperne, oplyste også, at de mediterede og/eller brugte teknikker fra mindfulnessbaserede indsatser. Resultaterne støtter vores forudsigelse om, at jo mere deltagernes forståelse af de spirituelle principper vokser, jo mindre oplever de at være afhængige af mindfulnessteknikker for at opnå nærvær og mental sundhed, og at jo mindre afhængige af teknikkerne de oplever sig, jo bedre bliver de til at holde fast i trivslen, når de er i dårligt humør.

Kelley og Pransky underviser selv i modellen.

Marshall Emerson (2015): Resilience Research and Community Practice: A View from the Bridge

Pathways to Resilience III, Halifax. Oversigtsartikel. Ingen DOI, kilden findes kun i sin oprindelige udgivelse.

Kilden er udgivet uden sammendrag. Vores resumé:

Et konferenceoplæg, der foreslår en femte bølge i forskningen om modstandskraft, rettet mod menneskets indre liv, og som underbygger forslaget med andres litteratur plus tal fra forfatterens eget center. Efter et introduktionskursus flyttede 38 af 39 spørgsmål sig hos 797 deltagere, og i en senere runde med 143 deltagere holdt 37 af de 39 sig fra 10 måneder til seks år efter kurset. Der er ingen sammenligningsgruppe, spørgeskemaet er ikke navngivet, og kun antallet af spørgsmål med udslag oplyses, ikke hvor meget noget flyttede sig. Forfatteren er direktør for det center, hvis træning og tal hun fremlægger.

Kelley, Pransky og Sedgeman (2014): Realizing Resilience in Trauma Exposed Juvenile Offenders: A Promising New Intervention for Juvenile Justice and Prevention Professionals

Journal of Child & Adolescent Trauma. Oversigtsartikel. doi.org/10.1007/s40653-014-0018-8

Der er betydelig evidens for, at ubehandlede traumer i barndommen bidrager til kriminalitet og til, at unge ender i retssystemet. Artiklen beskriver en lovende ny indsats for udsatte unge og unge lovovertrædere med traumer bag sig, bygget på en model, der almindeligvis kaldes de tre principper. Indsatsen forsøger at kalde den indre mentale sundhed og modstandskraft frem hos traumeramte unge lovovertrædere og give dem et nyt syn på deres fortidige traumer, så traumerne ikke smitter af på nutiden. Først beskrives de tre principers oprindelse, natur og logik. Dernæst beskrives indsatsen bygget på principperne og sammenlignes med kognitive og andre traumeindsatser. Så beskrives en række pejlemærker, som dygtige undervisere i de tre principper følger. Til sidst fremlægges empirisk evidens for indsatsens virkning hos udsatte unge, unge lovovertrædere og voksne med traumer bag sig.

Alle tre forfattere underviser selv i modellen.

Pransky og Kelley (2014): Three Principles for Realizing Mental Health: A New Psychospiritual View

Journal of Creativity in Mental Health. Oversigtsartikel. doi.org/10.1080/15401383.2013.875864

Vi fremlægger en ny psykospirituel forståelse af mental sundhed, bygget på de tre principper den universelle Livskraft, Bevidsthed og Tanke. Forståelsen foreslår, at alle mennesker har en medfødt mental sundhed, som de kan få adgang til og fastholde uanset fortidige eller nuværende omstændigheder. Vi beskriver først de tre principper, forklarer hvordan de ser ud til at virke i mennesker og skabe deres psykologiske liv, og fremlægger evidens for deres spirituelle grundlag. Derefter skelner vi indsatsen bygget på principperne fra kognitiv og anden psykoterapi og beskriver en række pejlemærker, som undervisere med rod i denne forståelse følger. Til sidst fremlægger vi empirisk evidens for virkningen af indsatser bygget på de tre principper.

Begge forfattere underviser selv i modellen.

Kelley og Pransky (2013): Principles for Realizing Resilience: A New View of Trauma and Inner Resilience

Journal of Traumatic Stress Disorders & Treatment. Teoretisk artikel uden data. doi.org/10.4172/2324-8947.1000102

Artiklen fremlægger et nyt syn på traumer og menneskelig modstandskraft, bygget på tre principper for at realisere modstandskraft. Synet udfordrer den gængse opfattelse af, hvordan og hvorfor traumatiske begivenheder ser ud til at fremkalde og fastholde smertefulde symptomer udefra, ved at forklare hvordan symptomerne skabes og vedligeholdes indefra, uanset omstændighederne. Det foreslår, at alle mennesker kan få adgang til en medfødt modstandskraft, der lader dem komme igennem tab og traumer med et minimum af lidelse, med ynde og endda med positive følelser. Det skelner mellem at få adgang til den medfødte modstandskraft og at mestre tab og traumer ved hjælp af social støtte, personlighedstræk og håndteringsstrategier. Der er brug for mere stringent, kontrolleret forskning for at dokumentere virkningen af indsatser bygget på principperne, men den eksisterende støttende evidens er overbevisende og ser ud til at fortjene feltets opmærksomhed.

Begge forfattere underviser selv i modellen.

Kelley og Lambert (2012): Mindfulness as a Potential Means of Attenuating Anger and Aggression for Prospective Criminal Justice Professionals

Mindfulness. Undersøgelse på ét tidspunkt. doi.org/10.1007/s12671-012-0090-9

Studiet er det første, der undersøger, om mindfulness kan dæmpe vrede og aggression hos kommende ansatte i retsvæsenet. Mindful Attention Awareness Scale, Aggression Questionnaire, Hostile Attribution Bias Scale og Thought Recognition Inventory blev udleveret til 272 universitetsstuderende med kriminologi som hovedfag. Resultaterne af en multivariat variansanalyse viste, at mindfulness som personlighedstræk hang negativt sammen med selvrapporteret aggression og med tilbøjeligheden til at tolke andres handlinger som fjendtlige, og positivt med tankegenkendelse. En mulig sammenhæng mellem mindfulness og tankegenkendelse kan påvirke andre mekanismer og dermed både styrke den mentale sundhed og mindske vrede og aggression. De mulige gevinster ved træning i mindfulness og tankegenkendelse for nuværende og kommende ansatte i retsvæsenet diskuteres.

Kelley underviser selv i modellen og har udviklet Thought Recognition Inventory.

Kelley (2011): Thought recognition and psychological well-being: An empirical test of principle based correctional counselling

Counselling and Psychotherapy Research. Undersøgelse på ét tidspunkt. doi.org/10.1080/14733145.2010.485689

Formål: At afdække sammenhængen mellem tankegenkendelse, et centralt begreb i principbaseret kriminalforsorgsrådgivning, og psykisk trivsel. Metode: Efter flere ugentlige gruppesessioner med Principle-Based Correctional Counselling udfyldte 54 voksne dømte under tilsyn to mål for tankegenkendelse samt Well-Being Inventory. I et opfølgningsstudie udfyldte 30 deltagere Mindful Attention Awareness Scale. Resultater: Der blev fundet signifikante positive sammenhænge mellem begge mål for tankegenkendelse og psykisk trivsel og, i opfølgningsstudiet, mellem begge mål for tankegenkendelse og mindfulness. Diskussion: Mulige forklaringer på sammenhængen mellem tankegenkendelse og psykisk trivsel og mellem tankegenkendelse og mindfulness diskuteres. Betydning for praksis: At undervise kriminalforsorgens klienter i principperne bag menneskets generelle psykologiske funktion og i det medfødte design bag menneskelig tænkning ser ud til at forbedre deres tænkning og kalde deres medfødte sunde funktion frem.

Forfatteren underviser selv i det, teksten handler om.

Halcón, Robertson og Monsen (2010): Evaluating Health Realization for Coping Among Refugee Women

Journal of Loss and Trauma. Pilotstudie af gennemførlighed, ingen sammenligningsgruppe. doi.org/10.1080/15325024.2010.507645

Mange østafrikanske flygtningekvinder har oplevet tortur og traumer under flugten fra deres hjemlande. Mange oplever også høj grad af isolation, depression og symptomer på posttraumatisk stress efter genbosættelsen. Der er brug for virksomme metoder til at forbedre denne gruppes mentale trivsel. Dette pilotstudie (N = 19) afprøvede gennemførligheden, tilgængeligheden og accepten af en styrkebaseret indsats leveret i lokalsamfundet til somaliske og etiopiske flygtningekvinder. Gennemførligheden blev vurderet på rekruttering, fastholdelse, deltagelse og deltagernes tilbagemeldinger. Tilgængeligheden blev sikret med måltider, transport og hjælp til børnepasning. Accepten blev vurderet ud fra det oversatte materiale, den kulturelle overensstemmelse og den oplevede relevans. Resultaterne støtter, at indsatsen afprøves i et kontrolleret studie i fuld skala.

Forfatterne er sygeplejeforskere ved University of Minnesota; abstractet oplyser ingen interessekonflikt.

Polsfuss og Ardichvili (2008): Three Principles Psychology: Applications in Leadership Development and Coaching

Advances in Developing Human Resources. Interviewundersøgelse. doi.org/10.1177/1523422308322205

Problemet og løsningen. Three Principles Psychology (TPP) er en psykoedukativ tilgang, der vinder stigende udbredelse blandt fagfolk i ledelsesudvikling. Denne artikel beskriver principperne bag tilgangen og rapporterer resultaterne af et kvalitativt casestudie af TPP-praktikere og virksomhedsledere, der har deltaget i coaching og/eller træning baseret på den. Med afsæt i analysen af interviewene fra casen diskuterer artiklen blandt andet følgende spørgsmål: TPP's rolle i at styrke ledelseseffektivitet, tilgangens væsentligste styrker og mulige svagheder som metode til ledelsesudvikling samt forsøg på at indføre TPP som organisationers driftsfilosofi. Artiklen afsluttes med anbefalinger til videre forskning og til praksis inden for human resource development (HRD). Det skal bemærkes, at Three Principles Psychology i sine tidligere udviklingsstadier også har været kendt som Psychology of Mind, Neo-Cognitive Psychology og Health Realization.

Forfatterne underviser selv i det, de undersøger.

Halcón m.fl. (2007): A Theoretical Framework for Using Health Realization to Reduce Stress and Improve Coping in Refugee Communities

Journal of Holistic Nursing. Teoretisk artikel uden data. doi.org/10.1177/0898010107303275

Flygtninge har stået i usædvanligt belastende situationer i deres fortid, og mange oplever fortsat stress hver dag, mens de finder sig til rette i det nye land. En styrkebaseret indsats med fokus på lokalsamfundet, kendt som Health Realization (HR), er en lovende vej for sygeplejersker til at fremme psykisk trivsel i disse grupper. HR-indsatsen minder på nogle punkter om kognitiv terapi, men lægger vægten på tankens rolle frem for tankens indhold. Den opfordrer ikke til aktivt at ændre påtrængende eller negative tanker, men fremmer en forståelse, der giver en vis afstand til tankerne, et skift i bevidstheden, som kan give lindring og fremme heling. En tilpasset stress- og mestringsmodel giver en teoretisk ramme for at afprøve virkningen af HR hos flygtninge, og den giver igen et solidt grundlag for forskning, der kan bekræfte eller afvise den betydelige anekdotiske evidens, der allerede findes for brugen af indsatsen i holistisk sygepleje.

Forfatterne er sygeplejeforskere ved University of Minnesota; abstractet oplyser ingen interessekonflikt.

Marshall (2007): Keys to Wellness: Resilience, spirituality, and purpose

Wellness Works. Teoretisk artikel uden data. Ingen DOI, kilden findes kun i sin oprindelige udgivelse.

Kilden er udgivet uden sammendrag. Vores resumé:

Et kort magasinindlæg på to sider binder formål, spiritualitet og modstandskraft sammen til én forståelse af trivsel og fremstiller Health Realization som den praktiske indgang til alle tre. Der er ingen data overhovedet, fire af de bærende belæg er personlige meddelelser, som ikke kan efterprøves, og tallet om 60.000 tanker om dagen står uden kilde og uden angivelse af, hvordan det er opgjort. Forfatteren leder National Resilience Resource Center og underviser selv i den tilgang, indlægget anbefaler.

Banerjee m.fl. (2007): Comparison of Health Realization and 12-Step Treatment in Women's Residential Substance Abuse Treatment Programs

The American Journal of Drug and Alcohol Abuse. Lodtrækningsforsøg. doi.org/10.1080/00952990601174758

Formålet med studiet var at sammenligne en forholdsvis ny behandlingsmulighed ved misbrug, Health Realization, med 12-trinsbehandling i døgntilbud for kvinder. Studiet var bestilt af misbrugsforvaltningen i et stort amt i Californien, som havde tilbudt Health Realization-behandling i en række år. Det er den første systematiske evaluering af Health Realization som misbrugsbehandling for voksne kvinder i døgnbehandling. Det var et randomiseret studie med to målinger, ved indskrivningen og ni måneder efter. Resultaterne viste, at klienterne i både Health Realization og 12-trinsbehandling klarede sig sammenligneligt på områder som stofbrug, kontakt med retssystemet, beskæftigelse, bolig, skadevirkninger af stofbrug og psykisk trivsel. Stofbruget faldt signifikant fra indskrivningen til opfølgningen i begge behandlingsgrupper, uanset behandlingens varighed. Tilsvarende faldt skadevirkningerne af stofbrug fra indskrivningen til opfølgningen efter ni måneder. Health Realization og 12-trinsbehandling gav sammenlignelige gevinster for kvinder i døgnbehandling for misbrug.

Studiet var bestilt af det amt i Californien, der selv havde udbudt Health Realization-behandling i flere år.

Sedgeman og Sarwari (2006): The effect of a Health Realization/Innate Health psychoeducational seminar on stress and anxiety in HIV-positive patients

Medical Science Monitor. Målt før og efter, ingen sammenligningsgruppe. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17006397

Baggrund: Kronisk stress og depression påvirker immunfunktionen negativt og truer trivslen hos HIV-positive patienter. Selvom terapimetoder som kognitiv adfærdsterapi har vist sig at reducere stress og depression hos disse patienter, er ikke alle patienter villige eller i stand til at gå i terapi over længere tid. Den psykoedukative tilgang Health Realization/Innate Health (HR/IH) er et kort interventionsalternativ, der kan præsenteres i et klasselokale. Den aktiverer deltagernes medfødte evne til at realisere sindsro.

Materiale/metoder: Otte frivillige deltagere blandt patienterne i Positive Health Clinic ved West Virginia University School of Medicine deltog i et HR/IH-seminar på halvanden dag med titlen ”Finding Your Natural Peace of Mind”. Kort før seminaret begyndte, blev Brief Symptom Inventory (BSI) udleveret af en medarbejder fra klinikken. BSI blev udleveret igen umiddelbart efter seminaret. Fire uger efter seminaret blev BSI sendt til deltagerne med post sammen med en svarkuvert. Deltagernes fortrolighed blev sikret gennem et kodet id. Resultaterne før, efter og ved opfølgning blev sammenlignet.

Resultater: Hver case blev vurderet individuelt. Den deltager, der ved førmålingen lå i BSI's område for ”psykiatrisk indlagt patient”, viste ingen ændring efter seminaret eller ved opfølgningen. De deltagere, der før seminaret lå i normalområdet for ikke-patienter, viste en vis forbedring efter seminaret og ved opfølgningen. De deltagere, der lå i området for ”psykiatrisk ambulant patient” ved seminarets start, viste alle en forbedring, der holdt ved opfølgningen.

Konklusioner: Den psykoedukative HR/IH-tilgang fortjener yderligere undersøgelse som en kort intervention til stressreduktion hos HIV-positive patienter.

Forfatterne underviser selv i det, de undersøger.

Telles og Visweswaraiah (2006): Comments to: Health Realization/Innate Health: Can a quiet mind and a positive feeling state be accessible over the lifespan without stress-relief techniques?

Medical Science Monitor. Teoretisk artikel uden data. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16733491

Kilden er udgivet uden sammendrag. Vores resumé:

Et læserbrev på én side, hvor to yogaforskere fra Bangalore tilslutter sig Sedgemans artikel og hævder, at klassisk indisk yogafilosofi med de fem kleshas beskriver den samme indsigt, nemlig at belastningen opstår i opfattelsen og ikke i omstændighederne. Sammenligningen er rent begrebslig, der er ingen data, og påstanden om, at regelmæssig yoga kan opløse fastlåste reaktionsmønstre, står uden henvisning til nogen undersøgelse. Brevet placerer desuden den formløse energi hos Bevidsthed, hvor De Tre Principper placerer den hos Livskraft, så skellet mellem to af principperne forsvinder undervejs. Forfatterne er tilknyttet en yogaforsknings- og undervisningsinstitution og anbefaler den praksis, de selv arbejder med.

Sedgeman (2005): Health Realization/Innate Health: Can a quiet mind and a positive feeling state be accessible over the lifespan without stress-relief techniques?

Medical Science Monitor. Teoretisk artikel uden data. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16319796

Health Realization/Innate Health (HR/IH) sætter spørgsmålstegn ved længe fastholdte antagelser om kronisk stress og udfordrer de gældende definitioner af både stress og modstandskraft. HR/IH fremsætter principper, der forklarer, hvorfor oplevelsen af psykologisk stress ikke er en virkning af årsagsfaktorer uden for menneskers kontrol, men et biprodukt af sindets energetiske potentiale. HR/IH beskriver den ”kognitive faktor” i stress ikke som indholdet af menneskers tænkning som svar på stressorer, men som en kvalitet ved den måde, mennesker holder og bruger deres tænkning på, kaldet sindstilstand.

HR/IH opstiller den hypotese, at forståelse af principper, der forklarer tænkningens og oplevelsens natur og oprindelse, giver en vej til at nå medfødte beskyttende processer, der pålideligt og konsekvent er helende og aldringsmodvirkende, uden teknikker. HR/IH foreslår, at den primære indsats i det mentale sundhedsarbejde kunne være at sætte livslang forebyggelse af tilstanden af kronisk stress i gang. HR/IH foreslår desuden, at arbejde med mental trivsel ville have bred betydning for forekomsten og forløbet af de mange fysiske sygdomme, der vides at være stressrelaterede.

HR/IH's korte terapeutiske interaktioner trækker på menneskers medfødte visdom og på deres genkendelse af det sunde perspektiv, der er tilgængeligt for alle. Anekdotiske resultater tyder på, at mennesker, der får indsigt i de principper, der forklarer tankens og oplevelsens natur, og som indser, hvordan de genfinder en naturlig, positiv sindstilstand, kan opleve og faktisk oplever vedvarende daglig sindsro, visdom og trivsel uanset omstændighederne. HR/IH fortjener stringent videnskabelig evaluering.

Forfatteren underviser selv i det, teksten handler om.

Marshall (2005): Resilience in Our Schools: Discovering Mental Health and Hope from the Inside-Out

Proceedings of Persistently Safe Schools 2005. Beskrivelse af et program. Ingen DOI, kilden findes kun i sin oprindelige udgivelse.

National Resilience Resource Center (NRRC) forbinder forskning i modstandskraft med praksis og bruger Resilience/Health Realization til at øge beskyttende faktorer i skole- og lokalsamfundssystemer ved at styrke hjælperens egen sundhed. Teori og praksis om modstandskraft diskuteres i lyset af forebyggelsesvidenskab og vedvarende trygge skoler. Bidraget sammenfatter de principper i Resilience/Health Realization, som NRRC anvender til systemisk at styrke elevers og personalets mentale sundhed og trivsel.

Forfatteren underviser selv i det, teksten handler om.

Kelley (2005): Mental health and prospective police professionals

Policing: An International Journal of Police Strategies & Management. Undersøgelse på ét tidspunkt. doi.org/10.1108/13639510510580959

Formål: At vurdere den mentale sundhed hos politiets ansatte og afdække afstanden til det, der burde være dens ideelle niveau, med sigte på fremtidens kommende politifolk. Artiklen vil forklare health realization-modellen og give en definition af optimal mental sundhed med særligt henblik på politiet.

Design/metode/tilgang: Bruger Well-Being Inventory, et spørgeskema udformet til netop at måle fem dimensioner af optimal mental sundhed, til at vurdere den mentale tilstand hos 179 kommende politifolk.

Resultater: Undersøgelsens resultater ser ud til at pege på, at den fremtidige jobtilfredshed for mange af de kommende politifolk i studiet kan blive mindre end optimal, med den følge at de kan komme til at opleve udtalt psykisk mistrivsel i forskellige former.

Praktisk betydning: Det er afgørende, at solid undervisning i mental sundhed indgår i al fremtidig politiuddannelse. Der er dog brug for mere forskning for at komme videre med en proces, der i dag kun er på forsøgsstadiet.

Originalitet/værdi: Fremhæver værdien af at lære kommende politifolk, hvad optimal psykologisk funktion er, og hvor den kommer fra.

Kelley underviser selv i modellen og har udviklet det trivselsskema, der måles med.

Kelley (2004): Positive psychology and adolescent mental health: False promise or true breakthrough?

Adolescence. Teoretisk artikel uden data. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15563037

Det spirende felt positiv psykologi har lovet at forbedre amerikanske unges mentale sundhed. Men uden et principbaseret begrebsligt fundament til at styre studiet af unges optimale funktion vil den positive psykologi i sidste ende ikke kunne holde sit løfte. Artiklen foreslår, at principperne Livskraft, Tanke og Bevidsthed kan give den positive psykologi en klarere forståelse af optimal psykologisk funktion, tjene som en samlende begrebsramme for dens erklærede mission og føre til et virkeligt gennembrud i unges mentale sundhed. Den beskriver først, hvordan principperne gør rede for al subjektiv menneskelig oplevelse. Dernæst viser den, hvordan optimal mental sundhed opstår, og hvordan den kan fastholdes uanset nuværende eller fortidige omstændigheder. Til sidst diskuterer den, hvordan flere nutidige modeller i den positive psykologi (Csikszentmihalyis flow, Seligmans indlærte optimisme, Golemans følelsesmæssige intelligens og Buss' evolutionære perspektiv) kan forenkles og klargøres med de tre principper som logik.

Kelley underviser selv i modellen.

Marshall (2004): Resilience Research and Practice: National Resilience Resource Center Bridging the Gap

Educational Resiliency: Student, Teacher, and School Perspectives. Beskrivelse af et program. doi.org/10.1108/book-978-1-60752-856-220251006

Kilden er udgivet uden sammendrag. Vores resumé:

Et bogkapitel beskriver, hvordan National Resilience Resource Center bruger Health Realization til at forbinde forskningen i modstandskraft med praksis i amerikanske offentlige skoler. Fra North Junior High i St. Cloud opgøres 70 procent færre bortvisninger, 63,8 procent færre slagsmål og 65,1 procent færre voldsepisoder fra det ene skoleår til det næste, og elev- og lærerundersøgelser viser stigninger på mellem 9 og 44 procent. Der er ingen sammenligningsskole, forfatteren nævner selv god skoleledelse og andre samtidige aktiviteter som medvirkende, og hovedkilden til begge skolehistorier er hendes eget upublicerede manuskript, som en læser ikke kan efterprøve. Hun er direktør for det center, der udbyder træningen.

Kelley (2003): Preventing Youth Violence through Health Realization

Youth Violence and Juvenile Justice. Oversigtsartikel. doi.org/10.1177/1541204003256057

Artiklen foreslår, at ungdomsvold først og fremmest skyldes den generelt dårlige mentale sundhed blandt amerikanske unge. Den fastholder derfor, at den bedste løsning på dette vanskelige problem er at lære unge mennesker at leve i den oplevelse af psykisk sundhed, som er deres fødselsret. Den foreslår videre, at det bedst sker ved at hjælpe de unge til at forstå principperne bag Health Realization, en psykospirituel model, der hævder at gøre rede for al ungdomsadfærd. De tre principper bag Health Realization (Livskraft, Bevidsthed og Tanke) ridses op, aktuel forskning, der støtter modellens hovedantagelser, citeres, og resultaterne af anvendte Health Realization-programmer med udsatte unge i kliniske og pædagogiske sammenhænge samt i lokalsamfundsstyrkende arbejde beskrives.

Kelley underviser selv i modellen.

Wartel (2003): A Strengths-Based Practice Model: Psychology of Mind and Health Realization

Families in Society: The Journal of Contemporary Human Services. Teoretisk artikel uden data. doi.org/10.1606/1044-3894.104

Forfatteren gennemgår grundsætningerne i og anvendelserne af teorien psychology of mind/health realization (POM/HR) og anfører, at den stadig er ukendt for mange i de hjælpende professioner, selvom den har været brugt gennem de seneste 27 år. Denne terapeutiske model er bedst beskrevet af Roger Mills og George Pransky. Den passer godt ind i bevægelsen mod styrkebaseret praksis med fokus på klientens ressourcer og modstandskraft, på selvstændiggørelse og selvhjælp, på virkning og effektivitet. Den kan læres og tages i brug uden besvær, og blandt andre fordele giver den mulighed for at fokusere her og nu på følelser af trivsel frem for på smertefulde tanker og forstyrrende minder.

Forfatteren underviser selv i det, teksten handler om.

Kelley (2003): Health Realization: A Principle-Based Psychology of Positive Youth Development

Child & Youth Care Forum. Oversigtsartikel. doi.org/10.1023/a:1022257625454

Selvom vi har talrige forskningsbaserede programmer for unge, der skal dæmme op for stofbrug, vold, selvmord, teenagegraviditet og ungdomskriminalitet, mangler vi en stringent principbaseret psykologi om positiv ungdomsudvikling. I stedet for at fokusere på at reparere det, der antages at mangle eller være i stykker hos udsatte unge, har vi brug for en psykologi forankret i grundlæggende kausale principper, der tydeligt viser, hvordan sådanne børn og unge kan blive selvmotiverede, socialt kompetente, medfølende og psykisk robuste voksne. Selvom det spirende felt positiv psykologi har forsøgt at flytte fagets vægt fra at forstå og behandle dysfunktion hos unge til at fremme trivsel og modstandskraft hos unge mennesker, mangler det et principbaseret fundament og bliver ved med fejlagtigt at pege på ydre årsager til positive følelser og prosocial adfærd. Denne artikel præsenterer en unik principbaseret psykologi om positiv ungdomsudvikling, almindeligt kendt som health realization (HR). Artiklen ridser HR's underliggende principper op, citerer aktuel forskning, der understøtter dens centrale antagelser, og beskriver resultaterne af anvendt HR-forskning med udsatte unge i kliniske og pædagogiske sammenhænge samt i lokalsamfundsstyrkende arbejde.

Forfatteren underviser selv i det, teksten handler om.

Kelley og Stack (2000): Thought Recognition, Locus of Control, and Adolescent Well-Being

Adolescence. Undersøgelse på ét tidspunkt. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11130596

Denne artikel gennemgår de grundlæggende antagelser og principper i et nyt psykologisk paradigme, Psychology of Mind/Health Realization (POM/HR). Et kernebegreb i POM/HR, tankegenkendelse, sammenlignes derefter med kontrolopfattelse (locus of control, LOC), et velkendt psykologisk begreb. Dernæst undersøges forholdet mellem LOC og selvrapporteret lykke og tilfredshed fra POM/HR's perspektiv med en stikprøve på 1.872 unge i risiko fra 17 lande. Resultaterne støtter POM/HR's forudsigelser om, at (1) kontrolopfattelse ville forklare en beskeden del af variansen i unges lykke og tilfredshed, (2) omstændigheder af ydre karakter ville forklare yderligere varians i lykke og tilfredshed, og (3) der ville være ringe forskel i selvrapporteret lykke og tilfredshed mellem unge, der rapporterede henholdsvis høj og lav indre LOC. Videre var det formodningen, at de unge forvekslede overfladiske følelser, fx begejstring og tryghed, med ægte følelser af trivsel. Til sidst diskuteres konsekvenserne for forebyggelses- og interventionsindsatser over for unge i risiko.

Forfatterne underviser selv i det, de undersøger.

Marshall (1998): RECULTURING SYSTEMS WITH RESILIENCE/HEALTH REALIZATION

Fourteenth Annual Rosalynn Carter Symposium on Mental Health Policy. Beskrivelse af et program. Ingen DOI, kilden findes kun i sin oprindelige udgivelse.

Kilden er udgivet uden sammendrag. Vores resumé:

En programbeskrivelse fra lederen af National Resilience Resource Center om, hvordan modstandskraft og Health Realization bruges til at ændre kulturen i skoler, lokalsamfund og offentlige forvaltninger. Teksten gengiver tal fra boligprojekterne Modello og Homestead Gardens i Miami, blandt andet at skolefiasko efter tre år faldt fra 50 procent til 10 procent, og at forældrenes deltagelse i skolen steg 500 procent. Forfatteren skriver selv, at arbejdet ikke er videnskabeligt undersøgt, og at fundene hverken kan regnes for stringent forskning eller for sikre, og tallene står uden kildehenvisning og uden de absolutte antal bag procenterne. Hun leder det center, der sælger den beskrevne træning.

Mills, Dunham og Alpert (1988): Working with high-risk youth in prevention and early intervention programs: toward a comprehensive wellness model

Adolescence. Teoretisk artikel uden data. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/3057818

De samfundsproblemer, der følger af skolefrafald, teenagegraviditeter, stofmisbrug, selvmord og anden sundhedsskadelig adfærd, vokser, og det gør de økonomiske omkostninger også. Artiklen fremlægger en teori om unges udvikling og læring og en samlet, interaktiv og gensidig model til forebyggelse af sundhedsskadelig adfærd.

Roger Mills udviklede selv Health Realization og drev programmerne i Miami.