Forskning

Hvad siger forskningen om De Tre Principper?

Der findes fem forsøg, hvor deltagerne blev fordelt ved lodtrækning. Fire af dem fandt, at de, der blev undervist i principperne, fik det bedre end dem, der ikke blev det. Det femte og ældste fandt, at forståelsen hjalp kvinder i misbrugsbehandling lige så godt som den behandling, de ellers ville have fået, men ikke bedre.

Forsøgene er små. Næsten alle er udført af mennesker, der selv underviser i forståelsen. Ingen af dem kan afgøre, om det er selve forståelsen, der gør forskellen.

Hvad deltagerne lavede

Før tallene giver mening, skal man vide, hvad deltagerne faktisk gjorde. Det er ikke terapi, og der er ingen øvelser, man skal hjem og træne.

I fængselsforsøget mødtes femten til tyve kvinder en gang om ugen i ti uger med to undervisere. Der var oplæg, samtale i gruppen og øvelser undervejs. I skoleforsøgene fik eleverne ugentlige lektioner efter et fast forløb, med samtaler, gruppearbejde og lege. Forsøget med træthedsramte foregik online: en undervisningsvideo om ugen på tre kvarter til en time, et webinar et par dage senere, og en enkelt eller to samtaler med en underviser.

Fælles for dem er, at der undervises i, hvordan vores oplevelse af en situation bliver skabt indefra frem for af situationen selv. Deltagerne i træthedsforsøget fik det at vide på forhånd: det er undervisning, ikke behandling.

De fem forsøg med lodtrækning

Lodtrækning gør det muligt at sige, at forskellen skyldes forløbet og ikke noget andet. Derfor vejer disse fem tungest.

Kvinder i misbrugsbehandling, 2007

Det er det ældste forsøg og det eneste, der sammenligner med en anden behandling i stedet for med ingenting. Kvinder i døgnbehandling for misbrug i Californien blev fordelt ved lodtrækning til Health Realization, som forståelsen hed dengang, eller til almindelig 12-trinsbehandling, og målt ved indskrivningen og ni måneder senere. Begge grupper fik det bedre, og i samme grad: mindre stofbrug, færre skader af det og bedre trivsel. Health Realization var hverken bedre eller værre end det, man plejede.

Børn i en amerikansk skole, 2021

Seks klasser på fjerde og femte klassetrin, 94 elever i alt, blev fordelt ved lodtrækning. Tre klasser fik forløbet, tre fik ingenting. Da eleverne blev målt igen femten uger efter starten, klarede den første gruppe sig bedre på alle tolv mål. Tydeligst var evnen til at styre en impuls, altså at kunne lade være med at reagere med det samme. Der var også fremgang i at kommunikere, træffe beslutninger og løse problemer. Fremgangen var stor efter de mål, forskere normalt bruger.

Unge på fire amerikanske high schools, 2022

Samme program, nu for ældre elever. 396 elever fra niende til tolvte klasse blev fordelt klassevis ved lodtrækning, så tolv klasser fik forløbet, og tolv fortsatte den almindelige undervisning. De, der fik det, blev bedre til at kommunikere, træffe beslutninger og løse problemer og til at håndtere deres følelser, mens de andre stod stille eller gik lidt tilbage. Det er det største af de fem forsøg.

Kvinder i et amerikansk fængsel, 2023

90 indsatte kvinder blev fordelt ved lodtrækning til forløbet eller til en venteliste. De, der fik det, havde bagefter færre traumesymptomer, lettere ved at rumme svære følelser og bedre mental sundhed end dem, der ventede. Et halvt år efter var forskellen der stadig på alle fire mål, men mindre end lige efter, og kun 44 af de 90 var med ved den sidste måling. Det er det forsøg på området, der er gennemført mest omhyggeligt.

Voksne med kronisk træthedssyndrom, 2023

Et lille forsøg med 22 personer, elleve i hver gruppe. De, der fik de otte ugers undervisning, blev markant mindre trætte, mindre angste og mindre nedtrykte, mens ventegruppen ikke ændrede sig, så længe den ventede. Da ventegruppen bagefter selv fik forløbet, gentog fremgangen sig. Søvnen blev ikke bedre for nogen af dem. Forskerne beregnede aldrig forskellen mellem de to grupper, kun ændringen inden for hver gruppe.

Hvad nogen udefra har fundet

Når næsten alle undersøgelser er udført af mennesker med en interesse i sagen, er det oplagt at spørge, om nogen udenfor har set på det. Der findes ét svar af betydning.

I 2021 gennemgik en britisk forskergruppe uden tilknytning til feltet fyrre behandlinger mod træthed efter virusinfektion, blandt andet med tanke på long covid. Målt på, hvor stor en forskel behandlingerne gjorde, kom en indsats bygget på principperne øverst af alle fyrre.

Det er det stærkeste udefrakommende resultat, forståelsen har fået, og der hører to ting med. Gennemgangen bruger også en anden regnemetode, som tager højde for, hvor meget deltagerne svinger indbyrdes, og efter den ligger indsatsen nummer tre, kun overgået af to former for kognitiv adfærdsterapi. Og kun ni af de fyrre forsøg undersøgte, om virkningen holdt, efter behandlingen sluttede. Forsøget med De Tre Principper er ikke blandt de tre, hvor virkningen holdt. Det målte igen senere, men da havde ventegruppen selv fået forløbet, så der var ingen ubehandlet gruppe at sammenligne med.

En anden uafhængig gennemgang fra 2023 har også taget træthedsforsøget med. Vi kender kun dens sammendrag, og det nævner ikke principperne.

Hvad man bør have med i læsningen

De fem forsøg er små. Det største har 396 deltagere, det mindste 22. Flere af de øvrige undersøgelser er større, men ingen af dem trak lod om, hvem der fik forløbet.

Deltagerne svarede selv på spørgeskemaer, og alle vidste, hvilken gruppe de var i. Det påvirker i sig selv, hvad man svarer.

Næsten alle undersøgelser på området er skrevet af mennesker, der selv underviser i forståelsen, eller er betalt af nogen, der gør det. Det gør dem ikke værdiløse, og det er almindeligt i et ungt felt, hvor få udefra endnu har taget emnet op. Men det er grunden til, at vi skriver lovende og ikke påvist.

Hvor det ellers er undersøgt

Mest i fængsler. Ud over forsøget med de 90 kvinder findes fire undersøgelser fra engelske fængsler med fra godt 90 til godt 300 mænd hver. Alle fire fandt fremgang hos dem, der fik forløbet, i den nyeste dog kun på to af otte mål. Alle fire har den samme svaghed: deltagerne meldte sig selv, og sammenligningsgruppen stod på venteliste, så man ikke ved, hvad der ville være sket uden.

Dernæst i skoler. Det britiske program iHEART er fulgt blandt godt to hundrede London-elever, som rapporterede lidt bedre trivsel efter forløbet. Et lille engelsk forsøg fulgte ti ansatte og ni elever på én skole. I USA er SPARK-programmet fra de to lodtrækningsforsøg også afprøvet uden lodtrækning blandt elever i risiko for at falde igennem i skolen.

Blandt flygtninge. Sygeplejeforskere i Minnesota har afprøvet forståelsen med somaliske kvinder, først i et pilotforsøg med 19 deltagere og siden med 65 kvinder fordelt på tre grupper. Kvinderne blev bedre til at håndtere belastninger, mens depressionen kun viste en tendens til at falde.

En række artikler undersøger ikke et forløb, men en sammenhæng: om de mennesker, der forstår principperne bedst, også grubler mindst, er mere nærværende og har det bedre. Det gør de. Men fordi alt er målt på én gang, kan undersøgelserne ikke sige, hvad der kommer først.

Resten er små forsøg uden sammenligningsgruppe, blandt andet med otte kvinder med anoreksi og otte hiv-positive mænd, en interviewundersøgelse blandt ledere, en spørgeundersøgelse blandt kommende politifolk, teoretiske artikler uden data og ældre beskrivelser af programmer i amerikanske skoler og boligområder, hvor tallene står uden kilde.

Kritik

Vi har ledt efter faglig kritik af forskningen og ikke fundet nogen i tidsskrifterne. Det nærmeste er en uafhængig gennemgang fra 2026 af indsatser for kvinder i fængsel, der beskriver fængselsforsøget udefra og bedømmer dets design og afrapportering uden at tage stilling til, om det hjalp.

Det betyder ikke, at forskningen er uangribelig. Det betyder, at feltet endnu er så lille, at ingen har gennemgået det kritisk. Hverken forsvaret eller indvendingerne er ført til ende.

Hvad det kan bruges til

Leder man efter en behandling med dokumenteret virkning, er forskningen ikke nået dertil, og det bør man vide, før man bruger penge eller håb på det.

Er man optaget af, hvordan ens egen oplevelse af livet bliver skabt, peger de undersøgelser, der findes, i samme retning. Der er noget her, som er værd at se nærmere på, og som tåler at blive undersøgt. Det er baggrunden for, at vi udgiver bøgerne.

Se bøgerne eller læs om selve forståelsen.

De vigtigste kilder

Alle 55 kilder med forfatternes eget sammendrag, nyeste først.