
12 tekster om tanker og trivsel
Lærerens genvej til elevens læring
Trivsel er den bedste forudsætning for læring. I tolv korte, selvstændige tekster fra sit eget klasselokale viser gymnasielærer Kirsten Clausager, hvordan oplevelsen af skoledagen bliver til indefra og ud, og hvordan lærerens egen ro er afsættet.
Hvad handler bogen om?
De fleste undervisere kender presset. Fagligt overblik, gode relationer til eleverne og krav, der sjældent holder fri. Kirsten Clausager vender problemet om. I stedet for endnu en metode peger hun på, hvor oplevelsen af en travl skoledag egentlig opstår. Den bliver til indefra, gennem vores egne tanker, og ikke af selve situationen. Når den sammenhæng går op for en, falder en stor del af overtænkningen af sig selv, og der bliver mere indre ro at undervise ud fra.
Bogen samler tolv korte, selvstændige tekster, der hver tager fat i en side af lærerarbejdet. Nogle kredser om, hvad skærme, notifikationer og AI gør ved koncentrationen, andre om tonen eleverne imellem, om eksamen, om forventningerne til pensum, eller om de fastlåste fortællinger, vi kommer til at bære rundt på om et fag eller en klasse. Eksemplerne er hendes egne og hentet i gymnasiet: en time, en eksamination, et lærerværelse, et teammøde før skoleåret.
Undervejs bygger hun nogle få billeder, der vender tilbage bogen igennem. Tanketoget med Station Fortid, Station Her & Nu og Station Hvad nu hvis, som både en pigegruppe i 2.g. og et lærerteam kan sætte sig til rette i. Trillebøren fra Sydney Banks, hvor det, der kan måles, kan komme i trillebøren, mens resten ikke kan. Og gardinet, som er bogens vigtigste: mellem os og verden hænger et gardin af personlig tænkning, der hele tiden skifter farve og vævetæthed, og bag det er der altid det, hun kalder grund-ro. ”Grund-ro er vores default. Vi er alle født med den, og den kan ikke gå i stykker eller blive væk.”
Fælles for teksterne er, at de læses gennem De Tre Principper. Herfra er pointen, at motivationen ikke skal presses frem udefra. Den er der allerede og træder frem af sig selv, når roen får plads og uroen lægger sig. Bogen ender ikke i en konklusion, men i 13 spørgsmål til læreren selv.
Hvem er bogen for?
Bogen er skrevet til undervisere, ikke til elever og ikke til forældre. Den taler hele vejen til en kollega, og materialet er hentet i gymnasiet, med pensum, censor, standpunktskarakterer og lærerværelse. Den kan læses af enhver, der underviser, men eksemplerne kommer derfra. Blandt forlagets bøger er det den eneste, der er skrevet til en faggruppe i dens eget arbejde.
Teksterne er korte og kan læses enkeltvis i et frikvarter eller en fritime, og der kræves ingen forhåndsviden. Introduktionen fortæller om Sydney Banks' opdagelse og de tre principper på halvanden side, så bogen kan lige så godt være det første møde med De Tre Principper som en genopfriskning for den, der kender tankegangen i forvejen.
Den rækker ikke en ny teknik frem. Der er hverken øvelser til eleverne, undervisningsforløb eller klasseledelsesværktøjer, og forfatteren skriver selv, at man ikke skal lære noget i bogen. Eleverne i eksemplerne er tit i mistrivsel. Angstanfald, eksamensangst, ordblindhed, ADHD og social angst optræder undervejs, og selvmordstanker og elektrochok bliver strejfet kort. Det står altid som eksempler fra hverdagen, aldrig som skildringer, og bogen behandler ikke mistrivsel og træder ikke i stedet for en psykolog eller en studievejleder.
Om forfatteren
Kirsten Clausager er uddannet voksenunderviser og cand.mag. i dansk og psykologi, lektor og gymnasielærer med mere end 20 års erfaring i arbejdet med unge. I 2022 blev hun uddannet trivselscoach hos 3P Instituttet. Eksemplerne i bogen henter hun fra sit eget virke i klasseværelset, og hun skriver med afsæt i De Tre Principper, som hun selv praktiserer. Hun har også skrevet Psykisk sundhed, din lille guide, der taler direkte til den unge selv. De to bøger er selvstændige og har hver sin læser, ikke en elevbog med tilhørende lærervejledning. Ved siden af undervisningen holder hun foredrag og har skrevet om emnet i dagspressen. Hendes ærinde er at vise kolleger, at faglig fremgang og trivsel følges ad, og at meget bliver enklere, når man ser, hvor stor en del af en travl skoledag der former sig indefra.


